Artikel fra februar 2021
Læs hele avisen

23 tons med høj intelligens på havnearbejde på Lindø

05-05-2021
Del artikel på



Lindø Port of Odense udvides med 400.000 kvadratmeter havneareal

Man kan godt have pæren i orden, selv om man har store muller og kan optræde lidt barsk. Det er en af de seneste nyerhvervelser hos virksomheden Bøsøre Entreprenør & Udlejning et godt eksempel på. En 23 tons tung Komatsu D65PXI-18 dozer med intelligent maskinstyring tager sin del af slæbet med at udvide Lindø Port of Odense med 400.000 kvadratmeter nyt havneareal til en ny kaj. Lindø-havnen er Danmarks tredjestørste havn.

Den nye dozer vejer 23 tons og har 220 hestekræfter at gøre med til at skubbe store mængder materialer på plads til de nye tider for den vækstende havn. Dozeren er den ene af to, som Bøsøre Entreprenør & Udlejning har fået leveret fra Komatsu-importøren Scantruck A/S. Den anden er den lidt mindre 20 tons model D61PXI-24, som ankom til det sydøstfynske udlejningsfirma lidt tidligere. De to Komatsu’er er samtidig dozer-debut for virksomheden.

 

Efterspørgsel på dozere

”Vi har efterspørgsel på dozere, og valget kom til at stå mellem tre mærker. Distriktschef Carsten Frederiksen hos Scantruck kunne levere hurtigt, firmaet var nemt at handle med, og tingene fungerede bare. Så det blev Komatsu-dozere fra Scantruck. Først D61’eren, hvorefter det viste sig, at der også var efterspørgsel på en lidt større maskine. Så fulgte D65’eren efter”, forklarer direktør Martin Hansen hos Bøsøre Entreprenør & Udlejning.

”Når vi køber dozere med intelligent maskinstyring, er det fordi, vi gerne vil tilbyde maskiner med lidt ekstra. På mange af vores maskiner er der mere udstyr, end man ellers ser på udlejningsmaskiner. Når en entreprenør skal sikre sig dygtige piloter i maskinerne, kræver det naturligvis optimale arbejdsforhold. En stor entreprenørmaskine er en arbejdsplads for maskinføreren en hel dag. Derfor skal den også være behagelig at arbejde i”, fastslår Martin Hansen.

 

Krise-start

Martin Hansen startede Bøsøre Entreprenør & Udlejning med en enkelt maskinfører og en enkelt gravemaskine. Maskinføreren var ham selv, og han valgte januar 2009 lige præcis i finanskrisen til at skyde sit firma i gang. Det skete ud fra devisen, at kunne et nyt firma klare sig i den værst tænkelige krisetid, så kunne det ikke gå helt galt.

Det er jordentreprenøren BM Bogense, der har lejet den nye, intelligente dozer til arbejdet på havneudvidelsen på Lindø. Firmaet klarer det tunge jordarbejde for Züblin A/S, som har totalentreprisen sammen med Luxembourg-selskabet Jan de Nul Group i et joint venture. Totalt er der tale om en tjans til 350 millioner kroner.

Det 400.000 kvadratmeter nye havneområde og den nye kaj på en kilometer får et specielt heavy load-område til udskibning af specielt tunge elementer, som blandt andet havvindmøller.


Billedtekster:

1.

Høj intelligens i 23 tons dozer med masser af kræfter i motorrummet til at medvirke til at sikre plads til yderligere vækst for Lind Port of Odense.

2.

Bøsøre Entreprenør & Udlejnings nye Komatsu-dozer har startet sin nye tilværelse med havnearbejde på Lindø.

3.

Der skal laves 400.000 kvadratmeter nye havneareal på Lindø, og den nye dozer skal skubbe store mængder jord, grus og granit rundt. Komatsu D65PXI-18 er en af stjernerne i Komatsus program af dozere født med intelligent maskinstyring.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk