Artikel fra april 2017
Læs hele avisen

Ankerløkken kaster sig over hækken

30-03-2017
Del artikel på


Briterne har gennemtestet ny fingerklipper – nu er den godkendt til Danmark

Den har været på vej i et par år, men har ladet vente på sig. Først skulle der lige klippes nogle kilometer hæk i England, så den er testet solidt igennem, før den bliver sluppet løs på danske hække. Men nu er den klar. Netop præsenteret på kæmpeudstillingen Conexpo i Las Vegas. Og allerede på lager i Danmark.

”Det er nyt, at Ankerløkken Danmark har hækklippere på programmet. Men erfaringerne på det britiske hjemmemarked er så gode, at vi rigtig glæder os til at rykke ud med klipperne fra producenten Auger Torque. De er bygget til at køre med læssemaskiner og gravemaskiner fra to til otte tons”, fortæller Jes Jacobsen hos Ankerløkken Danmark.

”Englænderne har jo rigtig mange hække, og derfor har kvalitet og produktivitet helt afgørende betydning, når der skal vælges hæktrimmere. Auger Torque nye program rummer både en model HC150 og en HC180, hvor tallene fortæller om sværdets længde. Hvis man har behov for mere end 150 centimeter, kan man udstyre maskinen med forlænger på yderligere en meter”, siger Jes Jacobsen.

Auger Torque-klipperne bider over op til 40 mm, og dermed kan de i mange tilfælde også tjene som hegnsklippere, vurderer Jes Jacobsen.

”Hvis man vedligeholder sit læbælte jævnligt og måske klipper hvert andet år, vil grenene have en tykkelse, som klipperne fint magter”, siger han.

Billedtekster:

 1.

Mens de nye klippere kom på lager hos Ankerløkken Danmark i Viby på Sjælland, tog Jes Jacobsen et kik på nyheden på Conexpo i Las Vegas. Lina Soper fra Auger Torque præsenterede HC150-klipperen for den danske forhandler.

2.

Der er klippet engelske hække i kilometervis i testen af de nye Auger Torque-klippere. Nu sendes de ud på det øvrige europæiske marked – også det danske.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk