Artikel fra juni 2023
Læs hele avisen

Bekæmpere til is og ukrudt

13-06-2023
Del artikel på


Og maskineriet fra Saltnex tager såmænd også algerne med

Hver ting til sin tid. Når græsset bliver grønt og vokser, følger ukrudtet som regel med og skal have én over nakken med miljørigtige bekæmpelsesmidler. Og så trækkes sommer-grejet ud af maskinhuset. Når vinteren og Kong Vinter melder sig og gør veje og stier glatte, er det glatføre, der skal bekæmpes, og så findes vintermaskinerne med plov, kost og saltspreder frem.

Eller også lader man bare det samme maskineri køre året rundt med forskellige opgaver.

Det har Saltnex i Dronningborg ved Randers held med at forklare kunderne.

”Senest har jeg haft en snak med en højskole, der skal bruge materiel til ukrudtsbekæmpelse. Men når vinteren melder sig, skal skolen så bruge en maskine til at fjerne is fra stier, pladser og gangarealer. Det er endt med én maskine. Nemlig en af vores mindre væskespredere, som passer ideelt til formålet. Når der skal gøres kål på algerne i foråret, klarer den såmænd også dét”, fortæller salgschef Jesper Dideriksen hos Saltnex A/S.

 

Bygget på enorm knowhow

Siden er der bygget på teknologien og produktprogrammet, som spænder over væskespredere fra en lille, elektrisk trolley-model til spredere til lifte, redskabsbærere, trailere, el-biler og større køretøjer. Tillige blandeanlæg til alle modellerne og også væskespredere til kunststofbaner og emulsionsspredere til asfaltbranchen.

Salnex har flere års erfaring i væskespredere til vinterbekæmpelse. Maskinerne er bygget op omkring en enorm mængde erfaring og knowhow hos den oprindelige Mr. Saltnex, nu afdøde Hans Curt Nexgaard. Han blev regnet blandt Europas førende udviklere af netop denne type maskiner.

 

Dr. Jekyll og Mr. Hyde

Nu tager trolley-sprederne og de små væskespredere til specielt redskabsbærere så også rollen som Dr. Jekyll og Mr. Hyde med to vidt forskellige identiteter og går til både ukrudt og is på vejene. Samtidig har fabrikken gang i finpudsningen af den selvkørende robot-saltspreder, der selv kan tulle rundt og gøre stier og fortove sikre i vinterkulden. Maskinen kan selv identificere forskellige typer ukrudt og finde bekæmpelsesmidler frem i helt præcise doser, eller den kan sprede tømidler ganske præcist og i rette mængder.

Robotten, som ikke hedder Robert, men Frosty, skal imidlertid kæmpe flere kampe end dem mod is og ukrudt. Den skal også have ramt på færdselsloven, som ikke tillader en robot selv at køre rundt i det offentlige rum. Den skulle jo nødig også få ramt på gamle fru Olsen.

”Det arbejder vi fortsat på, samtidig med vi også løbene udvikler på programmet af andre Saltnex-spredere. Vi får meget god feedback tilbage fra vores kunder, som vi kan bruge til at optimere produkterne yderligere”, siger salgschef Jesper Dideriksen.

 

Billedtekster:

1.

Én Saltnex-spreder til både is, ukrudt og alger. Dunken til venstre med Viaform Green skal først åbnes, når Kong Vinter har stemplet ind. Den i midten indeholder algefjerner, mens dunken til højre tager livet af ukrudt på miljørigtig måde.

2.

Væskespredere i forskellige modeller og størrelser står klar ved fabrikken i Dronningborg til at blive sendt ud til kunderne.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk