Artikel fra september 2016
Læs hele avisen

DM i styret underboring.

27-09-2016
Del artikel på


Nicolaisen & Larsen har stablet en mindre messe på benene og slået sig sammen med DM i styret underboring ved demodage på Ulfborg Kjærgaard

Der deltager 20 udstillere ved Nicolaisen & Larsens demodage i Ulfborg Kjærgaard, og der til kommer DM i styret underboring, så der bliver mange aktiviteter på området. Udstillerne er fordelt i to indendørs haller og et større udendørs område.

Der bliver kamp til stregen, når der for første gang i nyere tid holdes DM i styret underboring arrangeret af Vermeer Danmark A/S. Udover æren kæmper holdene om en tur til entreprenørmessen Conexpo i Las Vegas.

De 20 mandskaber skal bore hver 60 meter i alt. Mens de undervejs skal sørge for at holde en konstant dybde på 1,20 meter alt imens holdene skal ramme en række brønde på den 60 meter lange rute. Noget der kræver at håndværket er på plads.

- De ca. 20 mandskaber, der er med, er super dygtige. Det kræver stor faglighed og erfaring at borer 60 meter, mens man rammer en række brønde, og når man gør det på tid og i direkte konkurrence mod andre, så kræver det noget at holde hovedet koldt, siger Bent Tangemann, direktør i Vermeer Danmark A/S.

Strabadserne stopper dog ikke dér for de 20 deltagende hold, for når der er hul igennem på den anden side af de 60 meter, så skal borehovedet afmonteres og en såkaldt reamer monteres. Herefter skal holdet trække reameren tilbage, hvilket gør, at hullet udvides til 160 millimeter. Det første hold, der har boret korrekt og får deres reamer til at dukke op i den sidste brønd har vundet.

- Selvom en del af konkurrencen foregår under jorden, så er styret underboring faktisk en meget publikumsvenlig konkurrence. Vi sørger nemlig for at publikum kan følge stillingen mellem holdene undervejs i konkurrencen, siger Bent Tangemann.

Udover førstepræmien, der er en tur til entreprenørmessen Conexpo, får vinderne også muligheden for at besøge Vermeer fabrikken i Pella Iowa USA. Præmierne til nummer 2 og nummer 3 er blandt andet udstyr til styret underboring.

Nicolaisen & Larsen har et stort udsnit af JCB-programmet med til demodagene i Ulfborg Kjærgaard. Særligt vil der være fokus på den nye mobile gravemaskine Hydradig, som det for første gang bliver muligt at prøve rigtigt under demodagene.

Ulfborg Kjærgaard har stillet faciliteter til rådighed for demodagene og deltager også med information om diverse uddannelser.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk