Dansk pølsesnak på hollandsk lift-messe

27-06-2017
Del artikel på



TIME Danmark viste nye bilmonterede personlifte og stangede hotdogs over disken på Apex i Amsterdam

Hvordan giver man bedst en international lift-messe et lift? Solid dansk pølsesnak er en effektiv metode. Den tog virksomheden TIME Danmark så i anvendelse på den internationale lift-messe Apex i Amsterdam. TIME-folkene præsenterede nye bilmonterede personlifte og sendte danske hotdogs i hundredvis over disken i den hollandske hovedstad.

Firmaet i Farsø producerer og monterer personlifte på køretøjer under mærket Versalift. TIME Danmark rullede talstærkt op ti messen i Holland, hvor den gode, danske pølsevogn blev suppleret af seks liftkøretøjer.

 

Let nyhed

Den helt store nyhed var, at TIME Danmarks 24 meter lastbillift Versalift VTX-240 nu også er tilgængelig monteret på den lette og kompakte Fiat Doblo WorkUp. Liftkøretøjet er kompakt med en totallængde på under fem meter og kan hurtigt stilles op og pakkes sammen, da liften ikke behøver støtteben for at operere.

Versalift VTX-240 er velegnet til en række forskellige opgaver i stærkt trafikerede byzoner. Med en totalvægt på kun 2,5 tons kræver den blot et almindeligt B-kørekort.

Foruden de bilmonterede Versalift-produkter forhandler TIME Danmark også bilmonterede lifte fra tyske Ruthmann samt flere slags industrilifte fra de kendte udenlandske mærker Skyjack, Hinowa, Dinolift og Almac. Forhandlerne af disse mærker var også på messen, hvor der blev signeret kontrakter med en række danske liftudlejere.

 

Billedtekster:

 

1.

TIME Danmark-standen på Apex set i lift-perspektiv – hvad ellers? Det blev til tre succesrige messedage for den danske virksomhed.

 

2.

Pølsesnak kan absolut være opløftende. Specielt når det er lift-specialisten TIME Danmark, der byder på hotdogs.

 

3.

Versalift VTX-240 monteret på en let Fiat Doble på TIME Danmark-hjemmebanen i Farsø. Det kompakte liftkøretøj var den store nyhed på Apex i Amsterdam.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk