Designpriser til Liebherr

02-03-2018
Del artikel på


Gummihjulslæsserne i XPower-serien og teleskoplæsseren T41-7 hædret for excellent produktdesign

Liebherr forlod 2017 og sagde goddag til 2018 med manér. Hele to af maskingigantens produkter sluttede det gamle år af med at høste fornemme priser for fremragende design. I begge tilfælde er der tale om Den Tyske Designpris – 2018 German Design Award - som hædrer toppen af godt design.

Liebherrs serie af gummihjulslæssere XPower fra L 550 til L 586 løb med den ene af designpriserne med prædikatet ”Intelligent og funktionelt design”. Hos teleskoplæsseren T41-7 havde dommerpanelet specielt øje for det optimale udsyn og det dynamiske udseende.

Den Tyske Designpris er en af de mest anerkendte designkonkurrencer på verdensplan. Med udvælgelsen af prismodtagerne er den med til at fastlægge de højest mulige standarder for godt design. Ekspertpanelet gennemgik i år godt 5000 anmeldte designs.

 

Teknologi og design

Liebherrs XPower-serie af gummigeder adskiller sig fra konventionelle hjullæssere såvel på innovativ teknologi som på det gode design, mener designspecialisterne hos German Design Award. Konstruktørerne har fokuseret på at skabe maskiner, der udstråler kraft og styrke, men som samtidig er både funktionelle og brugervenlige.

Det skarpe dommerpanel bemærker om XPower-maskinerne, at Liebherr placerer tunge dele som motoren lige bag på maskinens bageste del, så der ikke er behov for yderligere kontravægt. Den ideelle vægtfordeling giver høje tippelaster og en øget håndteringskapacitet. Køleren er placeret lige bag kabinen, som er det reneste område på en hjullæsser. Dermed kan kølesystemet tage støvfri luft ind og sikre en pålidelig køleevne, hedder det blandt andet.

Det er JMM-Group, de er importør og forhandler af Liebherr i Danmark.

 
Billedtekster

1.

Salgschef Michael Jørgensen hos den danske Liebherr-importør JMM-Group giver thumbs-up for XPower-gummihjulslæserne, som nu også er belønnet med en fornem designpris.

2.

Liebherrs teleskoplæsser T41-7 sikrede sig 2018 German Design Award for godt design. Ikke mindst det gode udsyn fra kabinen og det dynamiske udseende scorede højt hos dommerne.
Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk