Artikel fra september 2023
Læs hele avisen

Elektriske sydsvenskere trykkede hårdt i Slagelse

14-09-2023
Del artikel på



Erenfred Pedersen mødte med varme nyheder fra både Dynapac og Swepac

Maskinfirmaet Erenfred Pedersen A/S gik både på valsen og frem og tilbage på Have & Landskab. Blandt de varme nyheder præsenterede firmaet nemlig hårdt trykkende grej fra såvel Dynapac som fra Swepac. De to sydsvenske fabrikker er for alvor gået elektrisk, og i Slagelse kunne Erenfred Pedersen A/S rulle frem med en ny 1,7 tons glatvalset tromle fra Dynapac og køre først den ene vej og så den anden vej med en ny 300 kg. frem/bak pladevibrator fra Swepac.

”Pladevibratoren er den første af sin art i Danmark, og frem/bak-funktionen har været efterspurgt af mange entreprenører og anlægsfolk. Med batteridrift komprimerer maskinen alt fra sand, grus, stenfyld og brolægningssten uden emission, og den er ikke mindst ideel til arbejde både udendørs og indendørs i dårligt ventilerede omgivelser”, siger salgschef Jørgen Olsen hos Erenfred Pedersen A/S.

Maskinen har en driftstid på to timer og bruger fire timer til at komme på fuldt niveau igen.

Den ligeledes elektriske tandemtromle Dynapac CC900e har vibrerende valse og sikrer samme lineære belastning, amplitude, frekvens og hastighed som den tilsvarende model med dieselmotor. Arbejdsbredden er fra 0,8 til 1 meter. Dynapac har allieret sig med både entreprenører og udlejere i udviklingen af maskinen, og batterisystemet er blevet udsat for lidt af hvert for at sikre, at det modstår tromlens vibrationer.

”Tromlen kan både køre med vibrationer på forreste og bageste valser, eller må dem begge, hvis det ønskes”, fortæller salgschef Jørgen Olsen.


Billedtekster:

1.

Salgschef Jørgen Olsen kørte både den ene vej og den anden vej med den nye Swepac frem/bak pladevibrator.

2.

Tandemtromle uden emissioner. Salgschef Jørgen Olsen vente, at den nye Dynapac CC900e ikke mindst vil gøre sig i bymiljøer.

3.

Den mindste i Kobelco-hierarkiet af minigravere, SK10SR, tog hovedrollen i Erenfred Pedersens maskinfører-dyst, hvor det gjaldt om hurtigst muligt at flytte fodbolde.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk