Dåbsattesten har
holdt i snart 67 år. Han har haft samme cvr-nummer i snart 41 år. Dermed er der
en vis ræson i at betegne Birger Larsen, Maskinudlejning Viborg Vest, som
veteran i udlejningsbranchen. Nu er han klar til at sende nye
Case-gravemaskiner med den nyeste teknologi ud af porten på en af flere haller
på Ærøvej i Viborg. Birger Larsen er still going strong, og derfor skal der
jævnligt nyt grej på den omfattende udlejningsliste.
Viborg-udlejeren
har netop føjet den fjerde af fire nye Case-gravere til bestanden. Først var
det en Case CX18B, der rullede ind fra Case Construction-importør S. D.
Kjærsgaard. Så fulgte en Case CX145C. Derefter en Case CX75C. Og har den sidste
i rækken, en Case CX250D, så kompletteret firkløveret.
Ingen regenerering
Den 26 tons tunge
CX250D
med 177 hk i maskinrummet er udstyret med centralsmøringsanlæg, stort
LED-lyspakke, såvel bak- som sidekamera, S70 hydraulisk skifte og graveskovl.
Maskinen er tillige klargjort med 2D/3D ready maskinstyring.
De nye Case-maskiner anvender
udelukkende ad-blue SCR-teknologi. Det betyder, at Birger Larsen og hans
leje-kunder ikke skal besvære sig med regenerering for at opfylde miljøkravene.
Gode tilbagemeldinger fra kunderne og solid driftssikkerhed er to andre
væsentlige årsager til, at det var Case-importør S. D. Kjærsgaard, der løb med
de seneste ordrer til Maskinudlejning Viborg Vest.