Hidtil længste boring for vestjysk entreprenør

Det er ikke hver dag, man borer en styret underboring på en kilometer – på nær fire meter. Heller ikke selv man er blandt nationens fremmeste til det med underboringer. Derfor er det også en ret speciel opgave selv for entreprenør Villy Poulsen og hans borebisser fra Skjern, når de borer en kilometer ud under sundet mellem Jernholmen i Hvidovre og ind på den anden side på Amager.

Det er NCC, der som hovedentreprenør har påtaget sig opgaven med at bore en ledning under vandet for Energinet, som skal have en el-forbindelse igennem fra Avedøreværket til Amager. Folkene fra Skjern er så mødt med ekspertise og tungt grej for at gøre alvor af projektet.

Netop styrede underboringer står øverst på menukortet hos Villy Poulsen A/S, som i tidens løb har hevet fornemme priser hjem i disciplinen. Både det nordiske mesterskab i styret underboring og såmænd også verdensmesterskabet har Skjern-virksomheden vundet. Det var henholdsvis i Ulfborg i Vestjylland og i Dallas i Texas.

Nu gælder det så de 996 meter til Amager.

Største maskine

”Det er vores største opgave indtil nu”, siger Villy Poulsen, som selv jævnligt inspicerer arbejdet.

”Vi har vores største maskine på opgaven. Det er en Vermeer 220x330, som kan trække og skubbe 110 tons med sin store CAT C13-motor på 410 hk”, forklarer Skjern-entreprenøren.

Maskinen er af nyere dato, men har allerede været på flere andre opgaver. Villy Poulsens første opgave med Vermeer-boremaskinen var for forsyningsselskabet Energinet, som til et stort kabelprojekt skulle bruge tre boringer under Oddesund. Boringer på over 700 meter. I samme forbindelse var maskinen også på opgave ved Kilen ved Struer, hvor der var behov for styret underboring til samme projekt.

”Vi har været nødt til at lave en rampe, for at undgå, at vandet skyder op herinde på land. Vandstanden er højere ude på den anden side af diget, så hvis der kommer hul udefra, vil vandet stige op herinde med et voldsomt tryk”, fortæller Villy Poulsen.

Derfor har borefolkene lavet boringen på en forhøjning, som er ført helt ud til digekanten.

Der skal smøres

Først i kæden af maskiner står blandeanlægget, der skal blande bentonitten op med vand. Det er smøremidlet til borehovedet. Bentonit er en meget fin lerart, der sammen med vand bruges som smøremiddel, samt til at transportere materialet ud af boringen.

Bentonitten bliver pumpet ned i borerøret af en stor separat pumpemotor under stort tryk. Det sker fordi man l ganske præcist skal kunne styre trykket ude ved borehovedet. Normalt vil den motor, der sidder på boremaskinen, kunne klare den opgave, men der skal flere kræfter til, når man er ude på de lange distancer som her på lige under en kilometer.

Et stort renseanlæg tager sig af rensning af den brugte bentonit, som så bruges igen og igen. Et tilsvarende renseanlæg er sat op på den anden side af sundet, hvor boret kommer op.

De sidste led er selve boremaskinen, den voldsomme Vermeer, som står på solide larvebånd og drejer boret rundt, og skubber røret længere ud. Løbende sættes der nye rør i, præcis som på en olieboreplatform.

Hullet skal være større

Den første boring, pilotboringen er gennemført. Derefter skal der ”reames”. Det vil sige at gøre hullet større. Det sker ad et par gange, så hullet bliver stort nok til at trække et rør igennem, hvori elkablerne skal ligge.

”Da vi først borede hullet, måtte vi ad et par gange trække boret tilbage, fordi det var hård undergrund, og fordi vi skulle justere trykket. Men vi fandt ud af det og fik det igennem ret præcist på den anden side, ikke mindst takket være vores dygtige folk”, siger Villy Poulsen.

På Amagersiden står som nævnt et lignende renseanlæg, som renser den bentonit, der kommer op fra borehullet. Når den er renset, pumpes den op til en station lidt tættere på en brugbar vej, og derfra køres den på lastbiler tilbage til den anden side for at blive genanvendt. 

Når hullet har den ønskede dimension, trækkes en såkaldt ”gris” igennem, som er en torpedoformet spids. Dernæst trækkes røret igennem, og i røret ligger et kabel, som til sidst trækker elkablerne igennem røret.

Billedtekster:

1.

Villy Poulsens boremaskine er Skandinaviens største Vermeer. Den har allerede været på andre opgaver, men kilometeren fra Hvidovre til Amager er den hidtil største.

2.

Frederik Skovgaard styrer den store maskine.

3.

Bentonitten tjekkes løbende. Her er den polske ingeniør Kamil Kasprzak fra firmaet Roe i samtale med Villy Poulsen. Ingeniøren er hyret ind til at hjælpe med at køre projektet igennem uden skader på maskineriet.remaskine i Skandinavien