Jyske redskabsbærere på plads på Sjælland

29-12-2017

Minitraktorgården i Næstved og Køge ny forhandler af Nilfisk Outdoor

Minitraktorgården med afdelinger i Næstved og Køge er ny forhandler af redskabsbærere fra Nilfisk Outdoor med produktion i Lemvig i Vestjylland. De to parter har lavet en aftale om, at Minitraktorgården fremover tager sig af den sjællandske forhandling og servicering af Nilfisk Outdoor-produkter på en stor del af Sjælland.

Det vil fortsat være Servicegården i Nr. Alslev, der tager sig af Nilfisk Outdoor på Møn og Lolland-Falster, mens Helsinge Maskinforretning har forhandling og service i Nordsjælland og Storkøbenhavn.

Hos Nilfisk Outdoor er der stor tilfredshed med den nye sjællandske aftale.

 

Optimal adgang

”Vi ser store muligheder i samarbejdet med Minitraktorgården. Vi har allerede mange kunder i området, men med yderligere en forhandler, som har to butikker, værksteder og flere servicebiler med forskellig placering, vil kunderne have en optimal adgang til vore produkter og services”, siger salgschef Henrik Munk hos Nilfisk Outdoor.

Nilfisk Outdoor Division ejes af Nilfisk A/S og producerer de knækstyrede redskabsbærere, som oprindelig hed Egholm. Maskinerne kan kombineres med mange forskellige redskaber til både feje-/sugeopgaver, arbejder på grønne områder som græsklipning, kantskæring og hækkeklipning. Tillige vinterberedskab med dozerblad, V-plov, salt- og grusspredning og også transportopgaver. De større modeller produceres på Nilfisk Outdoor-fabrikken i Guardamiglio i Italien


Billedtekst: 

Minitraktorgården med afdelinger både i Næstved og Køge er klar til at sælge og servicere Nilfisk Outdoor-redskabsbærere.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 86 80 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk