Kärcher får topnotering i sundhed for ryggen

31-05-2018
Del artikel på


Organisation af læger og fysioterapeuter kårer redskabsbærer-tvillinger som de første i kompaktklassen med certifikat for rygsundhed

”Testet og anbefalet”. Eller på originalsproget for den tyske certificeringsordning AGR: ”Geprüft & empfohlen”. Stemplet er røget på Kärchers kompakt-tvillinger MIC 35 og MIC 42 og dokumenterer, at en uafhængig organisation af læger og fysioterapeuter har været igennem redskabsbærerne med tættekam og givet dem topnotering, når det gælder sundhed for ryggen.

”I stedet for at tage på et tysk kurophold, kan man lige så godt sætte sig i en Kärcher MIC 35 eller 42”, konstaterer en begejstret salgschef Flemming Christensen hos Kärcher Danmark.

”Alle véd, at vi skal passe på ryggen, og rigtig mange har problemer med ryggen. Nu har vi den bedste dokumentation for, at det faktisk skåner ryggen at sidde i en Kärcher-redskabsbærer. Organisatione AGR står for Aktion Gesunder Rücken, eller på dansk Aktion Sund Ryg. Den fokuserer på, at mange mennesker har netop ryglidelser som følge af mange års arbejde i maskiner. Derfor laver AGR-eksperterne en holistisk gennemgang af arbejdspladsen, som i vores tilfælde altså er kabinen i en redskabsbærer. Det gælder påvirkningen af ryggen både ved selve betjeningen af maskinen, ved skift af redskaber og i hele indretningen af arbejdspladsen”, forklarer Flemming Christensen.

 

Kompakte tvillinger

Da læger og fysioterapeuter var færdige med den omfattende tjekliste for de to Kärcher-maskiner, lå den samlede vurdering altså helt i top til ”Testet og anbefalet”.

Når Kärcher selv betragter MIC 35 og MIC 42 som tvillinger, skyldes det, at maskinerne faktisk er ens, bortset fra i motorstørrelsen. Begge er redskabsbærere med mulighed for at køre med feje-/sugeanlæg, og de har altså identiske kabiner.

”Der er tale om en nyudviklet redskabsbærer i to versioner, hvor Kärcher netop har taget udgangspunkt i at stille de højeste krav til maskinen som arbejdsplads. Kärcher bruger faktisk rigtig meget krudt på nyudvikling af maskiner med førerens komfort helt i fokus. Derfor er det naturligvis fantastisk at få det fornemste prædikat fra sundhedseksperter som de to første maskiner i kompaktklassen”, siger salgschef Flemming Christensen hos Kärcher Danmark.   

 

Billedtekster:

1.

En af Kärcher-tvillingerne på græs. Med certifikat for, at maskinen byder på optimal rygsundhed for føreren.

2.

De to redskabsbærere Kärcher MIC 35 og MIC 42 kan også køre med feje-/sugeanlæg. Og så har den uafhængige organisation AGR netop kåret dem som de første kompaktmaskiner til topkarakter i sundhed for maskinfører-rygge.

Læs mere på
www.kaercher.com

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk