Konstellationen GMR-Elkær rækker langt. Hele 4 meter lodret
og 3,5 meter vandret. Dermed var GMR Maskiner i Horsens klar til at præsentere
en ny, langtrækkende redskabsarm fra Fyn på Have & Landskab i Slagelse.
I 2017 overtog GMR Maskiner virksomheden Elkær Maskiner i
Ørbæk på det østlige Fyn. Med i købet var Henning Elkær selv, som også er
manden bag udviklingen af den nye langarm.
Redskabsarmen HK LR er beregnet til at køre med store
kompakttraktorer og redskabsbærere. Med den lange rækkevidde er der mulighed
for nemt at klippe selv de højeste hegn og hække. Vandret løser den problemet
med at nå ind over vejrabatter for at klippe hegn og hække og også de store
områder med tæt hæk, som man ser mange steder”, forklarer Henning Elkær.
Den fynske maskinmand har gjort det muligt at rotere
redskabsarmen med det yderste kipled for meget præcis klipning, og drejekransen
gør, at HK LR kan klippe både til højre og venstre side og dermed at undgå spildkørsel.
På GMR-standen i Slagelse var armen monteret med en Elkær MT
1300 multitrimmer, men der er mulighed for hurtigt at skifte mellem en lang
række redskaber. Blandt dem også GMR-Elkærs grensave og knivbjælker.
Billedtekst:
1.
Elkær Maskiner er blevet en del af GMR Maskiner. Og Henning Elkær udvikler videre. På Have & Landskab præsenterede han redskabsarmen med den lange rækkevidde og mulighed for at arbejde både til højre og venstre.
2.
Redskabsarmen roteres med det yderste kipled, så redskaber
roterer meget præcist.