Artikel fra november 2017
Læs hele avisen

Nemt at skifte fra gule til hvide plader

14-11-2017
Del artikel på

Skat lancerer app til køb af dagsbevis til at køre privat i firmabilen

Det kan lyde som ren magi – men er det ikke: Firmabilens nummerplader kan skifte farve på fem minutter.

Skat har lanceret en app, som gør det helt ukompliceret at sikre sig det dagsbevis, der skal til for at bruge gulpladebilen til privatkørsel. Tidligere har det været lidt bøvlet at få fat i dagsbeviset. Først omkring en computer og en printer mindst en time før, dagsbeviset skulle bruges. 

Det er ikke længere nødvendigt. Med SKATs nye app kan man købe et dagsbevis indtil 5 minutter før, det skal bruges. Efter købet, ligger det på ens telefon i et gyldigt format.

Appen hedder SKAT og kan downloades gratis fra AppStore og GooglePlay.

 

Sådan fungerer det:

Skat giver denne anvisning på at sikre sig dagsbeviset og blive lovligt privat-kørende med gule plader:

1.     Åbn appen og vælg Køb dagsbevis.

2.     Skriv bilens registreringsnummer samt dato og tidsrum for, hvornår dagsbeviset skal gælde.

3.     Betal beløbet. Prisen på et dagsbevis er 185 eller 225 kr.
Du skal logge på med NemID for at betale, hvis du ikke allerede er logget ind.

4.     Dagbeviset er klar i appen efter 5 minutter. Du behøver ikke efterfølgende at logge på for at se det.

Med SKATs app får man i øvrigt også adgang til en række andre tjenester. Hvis man er selvstændig, kan man for eksempel se virksomhedens frister. Det er også muligt at indberette og betale moms med få klik.

Billedtekst:

Sådan lancerer Skat den nye app, som kan forvandle gule nummerplader til hvide
Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk