Brancheforeningen
Maskinleverandørerne har en stor stand i hal C, hvor der er stærk fokus på
uddannelse af nye medarbejdere til maskinfirmaerne, men foreningen holder også
en lang række miniseminarer for de besøgende på årets Agromek.
Miniseminarerne
er delt ud over de forskellige messedage med forskelligt program fra dag til dag. Alle seminarerne holdes i et
mødelokale, der støder op til hal C ved et indgangsområde midt på den østlige
langside af hallen. Maskinleverandørernes stand er i arbejde alle messedagene
fra tirsdag den 29. november til den 2. december. Helt konkret er nogle
af folkene på standen i arbejde. To hold mekanikerlærlinge er nemlig i arbejde
på henholdsvis en entreprenørmaskine og en landbrugstraktor.
- Vi
vil helt konkret vise, hvad arbejdet går ud på både som mekaniker og som reservedelsekspedient,
hvor der også er demonstration af arbejdet i praksis, fortæller Branchedirektør
Klaus Nissen, Maskinleverandørerne.
-
Branchen mangler især mekanikere. Det hænger dels sammen med, at der i nogle år
er blevet uddannet for få, men også at entreprenørmaskinmekanikere er meget
efterspurgte i andre brancher. Eksempelvis har vindmøllebranchen taget en del.
Det er som udgangspunkt et positivt problem, at de er så veluddannede og
velkvalificerede, at de er attraktive i andre brancher, men det betyder, at der
er mangel på kvalificeret arbejdskraft blandt vores egne medlemsvirksomheder,
siger Klaus Nissen.
-
Uddannelsen som mekaniker i vores branche er meget krævende. De unge mennesker
skal være dygtige til sprog og it, samtidig med at de skal have et praktisk
håndelag, så de også kan skrue på maskinerne. Det betyder, at
entreprenørmaskinmekanikere ofte kan gå ind på andre arbejdsområder, hvorimod
der ikke er trafik den anden vej, siger Klaus Nissen.
En
tredje faktor, som også fjerner arbejdskraft fra branchen er muligheden for at
læse videre på basis af en entreprenørmekanikeruddannelse eksempelvis til
maskinmester.
Foruden
de unge, som demonstrerer deres færdigheder og fortæller om uddannelserne, er
der også en repræsentant for Erhvervsskolerne i Aars, som uddanner såvel
mekanikere som reservedels- og butiksmedarbejdere.
På
standen er der også repræsentanter for PensionDanmark, der vil præsentere deres
produkter, og der vil være en ungdomskonsulent fra Dansk Metal som præsenterer
3D print.
Miniseminarer i hal C
·
EU-krav til motorer. Dansk ekspert fra Deutz motor
fortæller om reduktion af emissionerne.
·
Maskindirektivet – reparation og vedligehold
·
Maskindirektivet – maskiner med automatisk igangsætning
·
Ansvar og pligter ved håndtering af bygge- og anlægsaffald.
·
Miljøkrav til motorer (hører sammen med den første linje
– har vedhæftet brochuren med program, så du kan se hvordan overskrifterne ser
ud i det)
·
Krav ved nedbrydning af bygninger
·
Håndtering af spildevand
Nogle
af seminarerne gentages flere gange. Det varer typisk 20-30 minutter.