På det jævne er helt i orden for midtjysk entreprenør

17-11-2017




Sikjær har specialiseret sig i afretning

”På det jævne, på det jævne” hedder en gammel sang, som H. V. Kaalund skrev i 1872, hvorefter selveste Carl Nielsen senere udstyrede den med melodi. Det er ikke den, entreprenør Peder Sikjær går og nynner mest i firmaet på Sandagervej i Herning. Men det burde det måske være. For Entreprenørfirmaet Sikjær er på det jævne nemlig helt i orden. Det er faktisk det, det primært handler om. Sikjær jævner ud og sørger for plane arealer

”Vi har specialiseret os i afretning, foruden at vi også laver jordarbejde generelt og klarer græssåning. Afretningen foretager vi med vore tre hollandske AP-maskiner. Vi har en Kilver, en Bullblaster og en Powerblade, som er den seneste, vi har købt hos den danske importør, Schmidt ApS i Tejn ved Allinge på Bornholm”, fortæller Peder Sikjær.

 

Første Kilver i Danmark

Næste år er det 20 år siden, han gav virksomheden en genstart. Oprindelig var det Peder Sikjærs far, Henning Sikjær, der lagde grunden til firmaet tilbage i 1961. Henning Sikjær døde i 1988, og Peder Sikjær solgte firmaet til Tarco med en konkurrenceklausul på ti år.

”Da den udløb i 1998, var det tid at starte igen. Nu kører vi over hele landet og planerer. Alle de tre AP-maskiner kan køre med totalstation og GPS, og vi har selv en landmåler tilknyttet. Vi har den første Kilver, der kom til Danmark, og det var Schmidt, der riggede den til”, fortæller Peder Sikjær.

Det er Poul Erik Schmidt, der driver Schmidt ApS. Han har været dansk importør og forhandler af de hollandske maskiner i en snes år. AP Machinebouw i det nordlige Holland har speciale i udvikling og produktion af maskiner til både landbrugssektoren og til anlægsarbejder.

Billedtekster:

1.

Sikjærs skridstyrede Cat 257B med AP Powerblade i front på arbejde ved Kolding, hvor der både står afretning til cykelsti og motorvejsramper på programmet. Herning-firmaet klarer afretningen for Kølkær Entreprenør 

2.

Powerblade-afretteren med Cat-muskler som support tager godt fra.

3.

Maskinfører Michael Borup sørger i bogstavelig forstand for, at det jævner sig, når han ruller ud for Entreprenørfirmaet Sikjær.

4.

AP Powerblade-afretteren er udstyret med maskinstyring fra Sitech og kan i øvrigt også køre med totalstation.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 86 80 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk