Vinterbil med plov i front og salt på ladet

21-06-2017
Del artikel på


Forvandling af varevogne og pickups til vinterbekæmpelse griber om sig

Sneplove og saltspredere monteret på almindelige varevogne og pickups er eskaleret kraftigt de seneste år. Derfor trodsede direktør Karsten Fog fra H. A. Fog i Brøndby vejguderne og sommertemperaturerne og tog vintergrej med på Roskilde Dyrskue. Mens temperaturen bevægede sig op omkring de 26 grader, var der rig anledning til at tage sneplov og saltspreder i nærmere øjesyn.


”Den nye kombiplov produceres af amerikanske Meyer og er døbt Homevee. Den monteres med beslag under bilens front. Bilens anhængertræk leverer strøm via et forlængerkabel, og så er det bare at køre ud og fjerne noget sne”, forklarer Karsten Fog.


Amerikanerne har naturligvis taget højde for, at en sneplov foran kølergitter og forlygter kan have en negativ påvirkning på muligheden for at oplyse vejbanen. Derfor er ploven forsynet med to kraftige forlygter.

 

Plov for og salt bag

Hvis man monterer ploven på en lille ladbil, kan man slå to fluer med et enkelt dask. H. A. Fog har også forhandling af finske Hilltip-spredere, hvor spredetallerkenen bag hænger ned bag bilen og sender salt ud i præcis den dosering og retning, man ønsker.


”Saltspredere er avancerede værktøjer i dag. Hilltip-sprederen er udstyret med en computer, som gør det muligt at programmere alle ønskede funktioner. Det hele kan så følges på en ipad, hvor man efterfølgende kan dokumentere, at der er saltet der, hvor det forventes, og i de rigtige mængder”, siger Karsten Fog.


Billedtekster:

1.

Karsten Fog med egen varebil fra H. A. Fog og amerikansk kombi-sneplov fra Meyer.

2.

Karsten Fog med den saltsprederen fra Hilltip. Den finske spreder lægges bare op på en mindre ladbil. 

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk