Der skal flere tons igennem systemet
hos Løgtved Miljøplads i Svebølle øst for Kalundborg. På et godt år op imod
20.000 tons, hvis det skal indfri forventningerne hos indehaver og direktør
Hans K. Kristensen, som driver miljøpladsen sammen med virksomheden Løgtved
Entreprenør & Maskinudlejning.
Derfor har Meldgaard Handel A/S
leveret en spritny Terex Finlay-kæbeknuser til den nordøstsjællandske
genbrugsvirksomhed. 35 tons kæbeknuser i helt nyt design til erstatning for den
kæbeknuser, som Hans K. Kristensen havde i forvejen.
”Da vi havde en fabriksny Terex
Finlay J-1160 på lager, blev tanke forvandlet til handling, og jeg aftalte en
byttehandel med Hans K. Kristensen”, fortæller afdelingschef Klaus Meldgaard
hos Meldgaard Handel.
200
tons i timen
Den nye kæbeknuser har forøget
kapaciteten på Løgtved Miljøplads væsentligt. Det bliver til 200 tons
færdigvare i timen, når der sendes armeret beton igennem knuseren.
Samtidig med, at den nye knuser
formår at tygge mange tons, er den meget servicevenlig. Blandt andet kan
færdigvarebåndet lægges ned hydraulisk, og det er med til at give god plads til
servicering.
”Det er absolut ikke nyt for os at
køre med Teres-knusere, og vi har også Terex-sortereværker. Det er hovedsagelig
beton, og den nye kæbeknuser får 5000 tons beton på Sams som en af de første
udfordringer. Det er en opgave, vi klarer for en kollega i branchen”, fortæller
direktør Hans K. Kristensen på Løgtved Miljøplads.
Overvågning
fra Irland og Aabenraa
Terex Finlay J-1160 vejer 35 tons og
har et indtag på 1000 x 600 mm. Der er plads til fem kubikmeter i fødekassen.
Indstillingen af kæbeåbningen foregår hydraulisk, og maskinen har 284 John
Deere-heste i motorrummet.
”Samtidig er knuseren udstyret med Telemetry-overvågningssystem, som giver online-adgang til maskinens data både fr Terex Finlay i Nordirland og fra Meldgaard Handel i Aabenraa”, forklarer afdelingschef Klaus Meldgaard
1.
Teknikerne laver de sidste justeringer på den spritnye kæbeknuser og gør maskinen klar til særdeles aktiv tjeneste hos Løgtved Miljøplads.
2.
Så fodres der. Der er et indtag på 1000 x 600 mm at sigte efter på Terex Finlay-kæbeknuseren.
3.
Gang i produktionen i Svebølle. Den nye Terex Finlay-kæbeknuser på Løgtved Miljøplads producerer 200 tons færdigvare i timen.