Anarki på kirkegården

Der hersker anarki på Østre Kirkegård i Brande. Og det er helt efter reglerne, at der stort set ingen regler er. I hvert fald for kirkegårdens nye skov-afdeling, som blev taget i brug for få måneder siden. Indtil videre er fire urner sat ned i Skoven. Et par af dem er stort set usynlige. En er markeret i skovbunden med ens or marksten med navnet Erik i enkel skrift.

”Skoven skal være en anarki-afdeling uden krav til materialer, blomster eller beplantning. Der er stort set frit slag over jorden. Fok efterspørger naturkirkegårde, og vi holder hele tiden øje med tendenserne. Mange har bare brug for et sted at gå hen og mindes og have en plads til deres sorg, uden at det behøver være efter en hel masse regler. Vi ser da også børn komme med perleplader, tegninger og breve til gravsteder”, fortæller Rikke Nørulf.

Hun er kirkegårdsleder ikke blot for Østre Kirkegård i Brande, men for hele fem kirkegårde i og omkring Brande. Hun blev uddannet skov- og landskabsingeniør i 1996 og var omkring et par planteskoler og rollen som underviser på skovskolen i Nødebo, inden hun for 17 år siden kom til Brande. Her har hun i det daglige hjælp af fire fastansatte og en egu-elev, og når der er behov yderligere tre sæsonansatte.

Faglærte taler samme sprog

”Vore medarbejdere er faglærte gartnere. Det betyder, at alle taler samme sprog, og der ikke opstår en masse tvivl om tingene. Når uddannelsen er i orden, bliver arbejdet også gjort på den rigtige måde. Og det er attraktivt at være ansat på en kirkegård. Gartnerne véd, at der er ordnede forhold”, fortæller Rikke Nørulf.

Mandskab og maskiner kører ud fra hovedbasen, som netop er den store Østre Kirkegård næsten i det centrale Brande.

”To af vore folk med maskiner er fast på Gamle Kirkegård inde i byen ved Brande Kirke. Foruden Østre Kirkegård og Gamle Kirkegård, passer vi også Vestre Kirkegård samt kirkegårdene i Uhre og i Skærlund. Menighedsrådene i Brande, Uhre og Skærlund slog sig sammen for et halvt hundrede år siden om en fælles pasningsordning. Uhre Kirkekasse betaler 60 procent og Skærlund Kirkekasse 40 procent af en gravers løn, og alle er ansat under Brande Menighedsråd. Selv om det altså er cirka 50 år siden, ordningen begyndte, er der aldrig skrevet noget ned. Det er ikke nødvendigt”, siger Rikke Nørulf.

Heden ind på kirkegården

Bortset fra på den nye, anarkistiske skov-afdeling, hersker der da også orden og system på de i alt omkring 12 hektar, kirkegårdslederen og hendes mandskab passer. Størstedelen med traditionelle kistegravsteder, små urnegravsteder, fællesplænen og en stor græsplæne med liggesten.

Foruden de fem kirkegårde klarer de også det daglige i to store parkhaver og en sognegård.

Derfor er der også klare regler for en anden af Østre Kirkegårds specielle afdelinger. ”Heden” var den første af sin art, da Rikke Nørulf og folkene begyndte at anlægge den i 2009. Året efter var den færdig.

”Mange specielt ældre ønskede deres afdøde sat ned på heden, fordi deres liv havde været dér. Men det er altså ikke tilladt at begrave folk ude på heden. Så valgte vi i stedet at flytte heden ind på kirkegården. Så de seneste år har vi haft et hedeareal med en jysk lyngtype,som Gammel Sunds Planteskole laver til os. 126 er begravet eller sat ned på Heden, og reglerne er ganske klare. Vi ønsker, at Heden skal være så naturtro som muligt. Derfor skal gravminder være af natursten som marksten, og der må ikke lægges løg eller plantes i lyngen. Det er i orden at placere to blomstervaser ved stenen”, siger Rikke Nørulf.

Muslimsk begravelsesplads

De klare restriktioner har ikke begrænset interessen for Heden. Populært sagt er alt udsolgt, og kirkegårdslederen og gartnerne er gået i gang med lyng også på et andet areal af den seks hektar store kirkegård.

Skoven og Heden er ikke de eneste specialafdelinger, Rikke Nørulf er chef for som leder af de fem kirkegårde. På Østre Kirkegård er der også en muslimsk begravelsesplads, hvor der indtil videre har været to begravelser.

”Den muslimske plads blev til i samarbejde med det muslimske samfund i Brande. En imam fra Kolding hjalp med at lægge kursen for, hvordan vi skulle gribe projektet an og hjalp med at få de muslimske foreninger til at blive enige. Det er vigtigt for muslimerne, at de døde kommer til at ligge på højre skulder og med retning mod Mekka”, forklarer Rikke Nørulf.

Billedtekster:

1.

Kirkegårdsleder Rikke Nørulf kan konstatere, at der ikke er flere ledige pladser på Heden. Her skal gravmindet være en upoleret natursten i stil med en marksten, og der må ikke lægges løg eller plantes i lyngen.

2.

Allan Husballe er en af de faste, faglærte gartnere, der sørger for at holde de fem kirkegårde i og omkring Brande. Her får han en snak med chefen, kirkegårdsleder Rikke Nørulf.

3.

Egu-elev Mathias Jepsen får gode elektroniske fiduser af gartner Per Ilsøe på mobilen, som naturligvis også spiller en rolle i pasningen af en kirkegård anno 2018.

4.

Tendensen for maskiner på kirkegårdene i Brande går i retning af mere el-drift. Her ruller egu-elev Mathias Jepsen ud på en Stama el-truck, som kirkegårdene har to af.

5.

Selv om nogle afdelinger er skov og hede, er der stadig store græsarealer, der skal holdes på kirkegårdene. Er er det gartner Allan Husballe, der tager en tur på klipperen.

6.

Et ældre område på Øster Kirkegård omdannes nu til en ny hede-afdeling. Kirkegårdsleder Rikke Nørulf tjekker, at lyngen har det godt.

7.

Gartner Allan Husballe klar til at rulle ud med kosten Nilfisk-redskabsbæren på Brandes Østre Kirkegård.

8.

Rikke Nørulf har været kirkegårdsleder i Brande de seneste 17 år. Dermed har hun ansvaret for fem kirkegårde i og omkring Brande med et samlet pasningsareal på omkring 12 hektar.