Artikel fra september 2018
Læs hele avisen

Asfaltcontainer med plads til grej

14-10-2018
Del artikel på

FM Maskiner har forsynet Oletto-container med hydraulisk sænkbar hylde til pladevibrator og redskaber

Der skal andet og mere til end bare varm asfalt, når de skal laves asfalt-reparationer. Blandt andet kan det være en klar fordel også at have en pladevibrator lige ved hånden – plus andre redskaber.

Det meddelte Vejen Kommune til FM Maskiner i Gesten ved Vejen. Og så gik direktør Frede Madsen og hans folk hos FM Maskiner i gang med at udbygge den kendte asfaltcontainer Oletto med plads til grej. Resultatet fungerer helt efter hensigten, og derfor havde Frede Madsen Oletto-containeren AF25 med plads til 2,5 tons varm asfalt med til præsentation på Maskiner under Broen.

”Vi har forsynet containeren med en kraftig hylde, som er hydraulisk hæve- og sænkbar. På hylden er både plads til en pladevibrator og andet grej, som det kan være praktisk for asfaltfolkene at have med. Systemet har en automatisk underkørings-kofanger, som ruller frem, når hylden hæves. Dermed kan man køre fuldt lovligt hjem med asfaltcontaineren, selv om der er kommet lidt ekstra på”, fortæller Frede Madsen.

Billedtekst:

Frede Madsen aktiverer hydraulikken, der henholdsvis sænker og hæver materiel-hylden bag på asfaltcontaineren AF25. Når den hæves, kører kofangeren automatisk frem, så hjemkørslen kan foregå fuldt lovligt.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk