Bare gas og varm luft

22-08-2025
Del artikel på
Læs mere på


GMR Maskiner retter sigtekornet mod ukrudtsbekæmpelse på Have & Landskab

Det bliver alt andet end varm luft i betydningen indholdsløst snakkeri, når salgschef Jakob Mosgaard forlader de idylliske omgivelser ved Nesbo-hovedkvarteret ved Mariager Fjord og rykker til Have & Landskab 2025 på Ledreborg Slot. Han møder op med skarp ammunition til nedskydning af ukrudt. Og det er ikke bare gas.

“Gas og varm luft er effektive midler, når der skal bekæmpes ukrudt. Gasbrænderne er jo særdeles velkendte våben i kampen mod ukrudtet, og vi har både håndbrændere, walk-behind brændere og større ukrudtsbrændere til montering på redskabsbærere eller traktorer. Som et godt alternativ er ukrudtsbekæmpelse med varmt luft blevet meget populært”, fortæller Jakob Mosgaard.

Også her byder GMR Maskiner og Nesbo på en række forskellige muligheder med modeller til håndskub fra en halv meter i bredden til traktormonterede maskiner op til ni meter. Varmluft-grejet kører med høje temperaturer på op til 600 grader.

 

Reduceret gas og CO2

Kombineret med blæsereffekten, reduceres forbruges af gas og CO2-udledningen med omkring 45 procent i forhold til, når der brændes med åben flamme.

Med topisolerede brændekasser er det sikkert at brænde også tæt på hække, bygninger og andre steder, hvor en åben gasflamme ville medføre risiko for brand.

Jakob Mosgaard og Nesbo tager kollegerne fra de øvrige GMR-selskaber med til Ledreborg. Der vil kontant være seks til otte GMR-medarbejdere på standen alle tre udstillingsdage, og maskintransporten fra Horsens og Mariager kommer til at rumme en lang række af koncernens produkter. Foruden ukrudtsgrejet, bliver der blandt andet taled om græsklippere, fejemaskiner og sneskrabere. Tillige eldrevne Stama-køretøjer og løvsugere, og fra Elkær Maskiner både hækklippere, grensave og multitrimmere.

 

Billedtekster:

 

1.

Nesbo-ukrudtsbekæmpelse i smukke omgivelser ved Mariager Fjord. WeedAir varmluftsbrændernes lave forbrug af gas sikrer samtidig begrænset udledning af CO2.

 

2.

Nesbos GF-brændere til montering på redskabsbærere og traktorer sigter mod større arealer med mulighed for at behandle op til 1200 mm i én overkørsel.

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk