De store boltrer sig også på leje-pladsen

06-02-2020
Del artikel på




En lejeaftale kan være indgang til en handel også med store sorteringsanlæg

Kan man blive for stor til at tumle rundt på legepladsen? Måske nok. Men man kan ikke blive for stor til at boltre sig på leje-pladsen. I virkeligheden er der rigtig god mening i, at også de helt store kommer og lejer med, mener afdelingschef Klaus Meldgaard hos Meldgaard Handel A/S. Her gælder det adskillige tons tunge sorteringsanlæg og neddelere, når kunder ringer og spørger ”må jeg leje med dig?”.

”Når en kunde lejer en sorteremaskine eller et stakkebånd, sker det ofte med forkøbsret. Det er naturligvis en interessant mulighed for en kunde, der måske ikke lige har budgetteret med en stor investering, men har fået en opgave, der kræver effektivt maskineri. Så laver vi en aftale, hvor en del af lejen kan modregnes, hvis det ender med, at kunden ønsker at købe maskinen”, forklarer Klaus Meldgaard.

”Når en entreprenør lejer maskinen i en periode på forhånd, risikerer han heller ikke senere at købe katten i sækken. Han kender både vores serviceniveau og slitage samt driftsudgifter på maskinen. Derfor sørger vi hele tiden for både at have nye og brugte maskiner klar til at sende ud i landet. Vi har et bredt program også til udlejning, og så er det væsentligt, at vi også kan servicere maskinerne og har reservedele og sliddele på lager”, siger han.

 

Der lejes mere i udlandet

Der udlejes til stadighed flere og flere også af de store maskiner til grusgrave, nedbrydningsfirmaer og andre entreprenører, vurderer Klaus Meldgaard.

”Det er ikke så udbredt et fænomen i Danmark som i en række andre lande. Udenlandske kolleger har i mange år fortalt mig, at det går rigtig godt på udlejningsfronten, når jeg har mødt dem til konferencer og messer, blandt andet i England og Tyskland. Kulturen i Danmark har været en lidt anden. Men nu kan mange godt se fornuften i, at hvis man har vundet en opgave og kun skal bruge grejet i en periode, så er det smart at leje og efterfølgende levere maskinerne tilbage”, siger Klaus Meldgaard.

Meldgaard Handel udlejer både nye og brugte sorterere, neddelere og stakkebånd.

 

Lang leveringstid duer ikke

”Jeg vil altid gerne have nye maskiner på lager til levering med kort varsel. Hverken jeg eller mine kunder kan leve med måske seks måneders leveringstid, når der er arbejde, der venter. Derfor har jeg købt et godt lager af maskiner hjem, og samtidig har vi det fint også med brugte maskiner. Det sikrer os en flåde af både nye og brugte såvel til salg som til udlejning”, siger afdelingslederen.

”Vi tager også mange brugte maskiner i bytte, når vi sælger nye. Det øger vores mulighed for enten at sælge eller leje ud, og jeg er ikke i tvivl om, at udlejning af både mindre sorterere og store sortereanlæg er i stigning. Netop fordi vi oftest taler om lidt tunge investeringer”.

Når Meldgaard Handel og Klaus Meldgaard laver lejeaftaler med kunder, drejer det sig som regel om sorteringsmaskiner, sorteringsanlæg, opstakkere eller langsomtgående neddelere. Geografisk er der ikke forskel på kunderne. Nord- eller vestjyske entreprenører lejer hverken flere eller færre af de store maskiner end kollegerne i Østdanmark.

 

Billedtekster:

1.

Afdelingschef Klaus Meldgaard – udlejer til stadighed flere og flere af de store maskiner.

2.

Terex Finlay sorteringsanlæg er blandt det tunge grej, som Meldgaard Handel ofte laver lejeaftaler om. Her er det en 23 tons tung Terex Finlay 863.

3.

Der stakkes op på lejebasis. En Terex Finlay TC-80 stakketransportør med 23,5 meter transportbånd klarer opgaven.

4.

Der er penge i neddeling af organisk affald, som kan forvandles til værdifulde ressourcer. Tilmed lejende let. Terex Ecotec TDS 820 langsomtgående neddeler er en af de maskiner, som Meldgaard Handel har på udlejningslisten.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk