Den der smører godt, kan køre roligt videre

03-06-2022
Del artikel på






…og det gælder også for dem i de mindste maskiner

Der er slut med at skulle have større hukommelse, fordi man kører i mindre maskiner. Den der smører godt, kører godt. Også selv om det foregår i en 800 kg minigraver. Den tyske producent af centralsmøringsanlæg Beka har taget hånd også om de små, så det nu er muligt at få monteret et centralsmøringsanlæg, selv om pladsen er trang.

”Selve anlægget fylder 20 centimeter i bredden er 10 centimeter bredt og dybt. Hertil kommer kun det, som en fedtpatron fylder i højden, så nu monterer vi centralsmøringsanlæg bag sædet i minigravere”, fortæller John Birkekær. Han driver virksomheden LubriQ med base i Silkeborg, men med aktiviteten koncentreret om flåden af servicevogne, der konstant er på vejen for at montere anlæg.

”Siden vi flyttede kontor, lager og værksted til Silkeborg for tre år siden, har LubriQ fulgt parolen fra et godt centralsmøringsanlæg. Det kører godt og stabilt”, siger John Birkekær.

 

Standard-fedtpatron

Med de små, kompakte pumper fra Beka har LubriQ tilmed åbnet for yderligere potentiale. Tidligere kunne ingen finde plads til at klemme centralsmøring ind i de allermindste maskiner. Det er muligt nu, hvor de små anlæg i sig selv ikke ret meget og forsynes fra en standard-fedtpatron med skruegevind i stedet for den kendte beholder.

”De små pumper har et output på 350 bar. Det er lige så godt som de traditionelle større pumper. Tidligere startede vi med montering af centralsmøring ved maskiner omkring et par tons. Nu er der plads også i 800 kg gravemaskiner, og de små anlæg passer fint på minimaskiner op til tre-fire tons. Og så er de i øvrigt tilmed billigere end et traditionelt anlæg”, siger John Birkekær.

Efterhånden er det ellers ikke prisen på centralsmøringen, der volder maskinejerne kvaler. Et anlæg til en stor gravemaskine eller gummihjulslæsser ligger typisk omkring 25.000 til 30.000 kroner, og det er penge, der hurtigt tjenes ind igen ved den bedre vedligeholdelse af maskinen.

 

Bedre pris ved gensalg

Når der er dokumentation for, at smøringen er passet optimalt, smitter det naturligvis af på både den løbende service og på maskinens gensalgsværdi.

”Det har også stor betydning for entreprenører, der kører inden døre og laver nedbrydning med en betonhammer på en lille gravemaskine, at der smøres kontinuerligt. Netop de tungere redskaber skal jo smøres for at sikre optimal funktion og lang levetid”, påpeger John Birkekær.

Lige som det er tilfældet med de klassiske centralsmøringsanlæg i ”nomal” størrelse, sørger systemets fordelerblokke for, at ingen smøresteder bliver glemt. Det er også muligt at køre med en lavniveau-alarm, som aktiveres, hvis det er tid at fylde reservoiret op eller skifte fedtpatronen.

 

Billedtekster:

1.

Montør Jacob Jacobsen monterer en 1,2 kg pumpe på en Schäffer-minilæsser.

2.

Mange centralsmøringsanlæg monteres hos maskinfirmaer rundt om i landet. Her gælder det en minilæsser hos Helms TMT-Centret i Lind ved Herning.

3.

Via masterblokken fordeles smøremidlet automatisk til de enkelte smøresteder, så der altid er garanti for, at maskinen smøres optimalt.

4.

Pumpen er ved at være på plads, og der er trukket slanger til alle smøresteder. Tæt på at montør Jacob Jacobsen kan melde færdig på nok et centralsmøringsanlæg.

5.

Montør Jacob Jacobsen er klar til at rulle videre til næste kunde, der skal have monteret centralsmøring.

6.

Der er fin plads bag førersædet til, at også minimaskinerne kan udstyres med centralsmøring.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk