Artikel fra december 2022
Læs hele avisen

Dynapac 10 år forud med batteri-tandemtromle

06-12-2022
Del artikel på


Folk fra danske Erenfred Pedersen A/S sparkede til svenskerne og fik gang i færdigudviklingen – Nu har Dynapac også lanceret asfaltudlægger på batterier

Asfalten er godt på vej til at blive elektrisk. Ikke kun på grund af de batteridrevne biler, der i stadig voksende mængde kører ud på landevejene. Men også på grund af det grej, der først sørger for at udlægge asfalten og få den tromlet.

Det med at tromle elektrisk – det var svenske Dynapac faktisk godt en halv snes år forud for i forhold til de fleste andre. Tildækket i et hjørne på fabrikken i Sverige stod en asfaltudlægger i den gamle gule Dynapac-farve, da nogle danskere kom forbi. Det var folk på besøg fra den danske Dynapac-forhandler, Erenfred Pedersen A/S.

 

Kom i gang!

”Vi undrede os over maskinen, der var sat hen i hjørnet, og spurgte om årsagen. Det viste sig, at den var batteridrevet, men aldrig var blevet helt færdig, så nu var den stillet lidt til side. Det er ikke for meget sagt, at vi sparkede hårdt til Dynapac-folkene og gjorde dem begribeligt, at de godt kunne se at komme i gang med at gøres maskinen færdig”, fortæller salgschef Jørgen Olsen hos Erenfred Pedersen A/S.

”Det gjorde konstruktørerne så. Maskinen skulle naturligvis opdateres med de nye muligheder, der var kommet, mens den havde ventet i hjørnet. Det tog nogle år og masser af tests. Nu har vi den i vores Dynapac-program, og maskinen kan ordres. Den er nu i en meget opdateret version, blandt andet med en anden og langt bedre type lithium-ion batteri”, forklarer Jørgen Olsen.

Dynapacs første elektriske tandemtromle hedder CC900e og vejer 1,6 tons. Den har en arbejdsbredde fra 0,8 til 1,0 meter. Den matcher sit dieseldrevne forbillede, CC900, men byder emissionsfrit ind på opgaver i byområder.

 

Elektrisk udlægning

Dynapac lader det ikke blive ved at tromle asfalten uden CO2-udledning. Før der kan tromles, skal der naturligvis udlægges asfalt, og det kan foregå lige så emisssonsfrit, viste Dynapac på dette års Bauma i München.

”Fabrikken præsenterede den elektriske asfaltudlægger cCity Paver SD1800W e, som kan udlægges i op til fire meters bredde”, siger salgschef Jørgen Olsen.

I opbygning og ydeevne ligner el-udlæggeren den dieseldrevne udgave SD1800W. Den batteridrevne model har kapacitet til at udlægge op til 350 tons asfalt i timen med en belægningshastighed på 25 meter i minuttet og en topfart på 15 km/timen. Afhængig af opgavens art og arbejdscyklus, har den elektriske udlægger blus på batterierne til op til fire timers arbejde på en enkelt opladning.

 

Billedtekster:

1.

Tandemtromle CC900e fra Dynapac uden emissioner.

2.

Der kan også udlægges asfalt elektrisk med Dynapac. Fabrikken præsenterede cCity Paver SD1800W e på Bauma. Bortset fra, at den ikke smider om sig med CO2, matcher den dieseludgaven.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk