E&H 2018 har rundet de første 100 udstillere

16-03-2018
Del artikel på

Stor interesse for at deltage i entreprenørbranchens største danske arbejdende fagmesse

Det tegner lovende for den arbejdende fagmesse Entreprenør & Håndværk – E&H – i Herning fra den 14. til 16. juni. Messen har nu rundet de første 100 tilmeldte udstillere.

Selvom E&H bryster sig af at være en fagmesse, hvor fagfolk kan mødes i jordhøjde, så er E&H også andet end gravemaskiner, knusere og stampere. Flere udstillere møder op med materiel, der går i luften. Det giver de besøgende mulighed for også at se nærmere på lifte, kraner, droner og stilladser.

En af de udstillere, der kommer til at rage ekstra meget i vejret, er Danhejs. Firmaet udstiller på E&H for første gang, og her kan besøgende se frem til at kigge nærmere på både kranførerhejs, person- og materielhejs til byggepladser og hydrauliske minikraner.

”Det er første gang, vi tager på messe, så vi glæder os naturligvis til at komme ud og vise, hvad vi kan. Tingene er gået stærkt, siden vi startede i 2015, så vi har en masse produktnyheder og sågar helt nye mærker, som vi gerne vil ud og vise frem, og der er E&H den eneste messe, der er interessant”, fortæller Allan Petersen, medejer af Danhejs.

Danhejs medbringer blandt andet produkter fra SAEZ, Raimondi, Elevek, Boecker og Maeda på E&H.

 

Masser af produktnyheder

Blandt E&H's gengangere er funderings- og komprimeringsspecialisten Lesanco. Også her er der store forventninger til den kommende E&H-messe, hvor Lesanco medbringer præsenterere nyheder.

”E&H favner bredt og har et stort publikum. Derfor er det en messe, som vi er nødt til at være på. Den giver os en mulighed for at vise vores produkter til både maskinførere og beslutningstagere, og det er en mulighed, som vi ikke går glip af. Med den type maskiner vi har, så er vi nødt til at være der, og derfor glæder vi os også meget til at komme til Herning og vise vores mange produktnyheder”, siger salgschef Jens Christoffersen fra Lesanco.

Blandt det store grej fra Lesanco bliver en knap 28 meter høj pæle-rammemaskine fra Woltman og en dansk nyhed i form af en mini-borerig fra Comacchio.

 

Billedtekst:

De første 100 udstillere er på plads til E&H 2018. Blandt dem flere udstillere, der tager messen til nye højder med blandt andet lifte, kraner og droner.

(Foto: Lars Holm)

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk