Artikel fra maj 2022
Læs hele avisen

Egholm går til græssæsonen med ny rotor-/multiklipper

09-05-2022

Ny klipper nem at holde ren med hydraulisk vippesystem

Egholm A/S har udbygget programmet af redskaber til redskabsbæreren City Ranger 2260 med en ny rotor- og multiklipper. Arbejdsbredden er 1500 mm, og det er smittet af på modelbetegnelsen, som også er netop 1500.

Konstruktørerne i Lemvig har ikke mindst haft gang i de hydrauliske muligheder og maskinens knive. Rotorklipperen kan nem ombygges til multiklipper med et nyt knivsæt og ved at placere en skærm indvendigt i klipperen. Det bevirker, at redskabet kan finsnitte og sprede græsset ved at blæse det ned i bunden af plænen. Det gøder jorden med naturlige næringsstoffer, og med multiklipperen sparer man besværet med at fjerne græsset efter klipningen.

Klipperen er designet til brug sammen med City Ranger 2260, og her kan det hydrauliske systemet anvendes til at vippe klipperen op for nem rengøring og vedligeholdelse. Det er det første redskab i sin klasse med denne unikke funktion, fortæller Egholm.

Hydraulikken kan også bruges til at justere klippehøjden enkelt og præcist. Rotor-/multiklipper 1500 er udstyret med specialudviklede knive, som dels sikrer et godt klipperesultat og tillige reducerer både tids- og energiforbruget.


Billedtekst:

1.

Hydraulikken vipper den nye rotor-/multiklipper op, når der skal rengøres og vedligeholdes.

 

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk