Artikel fra august 2021
Læs hele avisen

Elektrisk mini-hollænder præsenteres i Slagelse

13-08-2021
Del artikel på

Erenfred Pedersen viser første batteri-Sherpa på Have & Landskab

Selv om den såmænd bare hedder Sherpa 100, var der seks forskellige udgaver af den hollandske minilæsser med ståplads til maskinføreren på bagperronen. Nu er der syv. Hollænderne er nemlig blevet elektriske og har fostret en batteriversion af minilæsseren, som både kan være læsser og så meget andet.

”Sherpa 100 er i virkeligheden en multimaskine, der kan udstyres til at lave alt muligt. En redskabsbærer i miniformat. Nu er den altså også elektrisk, og det er naturligvis en kæmpefordel for den handy maskine, som bruges af en lang række brancher. Den appellerer til både anlægsgartnere, entreprenører, gulvfolk, landmænd og mange andre fagfolk”, vurderer salgschef Jørgen Olsen hos Erenfred Pedersen A/S, som er dansk importør og forhandler af Sherpa.

”El-modellen er dugfrisk, og dermed ser vi meget frem til at præsentere den på Have & Landskab. I forvejen fandtes Sherpa 100 i en Agri-version, en 2Speed-udgave, som benzin og som diesel-maskine, en EHD- og en model Smal. Den elektriske Shepa 100 lystrer betegnelsen ECO og holder sig også på den smalle sti med en bredde på blot 76 cm”, fortæller Jørgen Olsen.

Batterimaskinen præsterer det samme som de andre skridstyrede mini’er fra fabrikken. Blot sidder der en 360 Ampere-batteripakke med power til syv timers drift, hvor andre Sherpa’er har en benzin- eller dieselmotor.

Med på Have & Landskab tager Erenfred Pedersen i øvrigt en nyhed fra hjemlige breddegrader. Hedensted Gruppen har fostret den velkendte Super Skub i en ny udgave. El-modellen fås nu også med højtip og præsenteres på EP-standen i Slagelse.

 

Billedtekst:

 

Sherpa er blevet elektrisk i en grøn ECO-model.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk