Artikel fra November 2020
Læs hele avisen

Engcon gør låsesystem til standard med DC2-styresystem

03-12-2020

Ny standardisering skal gøre gravearbejde mere sikkert

Sikkerhed ved gravearbejde skal ikke være et tilvalg, men en standardløsning. Det mener Engcon, som nu tilbyder låsesystemer QSC som standard på alle tiltrotatorer med Engcons DC2-styresystem. Dermed erstattes det nuværende system til styrings af redskabslåsen under tiltroratoren af det standardiserede låsepanel.

Det er led i strategien om at forbedre maskinførerens hverdag med mere effektive, fleksible og sikre løsninger. Engcon lader det ske ved at muliggøre smarte løsninger til alle ved at tilbyde dem som standard. Tidligere er det automatiske hurtigskiftsystem EC-Oil blevet tilbudt gratis af den svenske producent. Næste træk er at tilbyde det sikre låsesystem QSC under tiltrotatoren.

Det nuværende system til at styre redskabslåsen erstattes af Engcons standardiserede låsepanel, som har tydelige og oplyste symboler, der viser maskinførerens manøvrer. På denne måde forenkler og standardiserer Engcon selve betjeningen af redskabslåsen, uanset gravemaskinens fabrikat og model. 

”Vi plejer at sammenligne det med, at gaspedal og bremse skulle have forskellige placeringer i en bil, alt efter bilmærke. Hvis en maskinfører, der skifter fra en gravemaskine til en anden, kan genkende de nødvendige manøvrer, er der meget mindre risiko for at komme til at begå farlige fejl, forklarer produktchef siger Martin Engström hos Engcon. 

 

Sikkerhedsfunktion redder liv 

Foruden standardiseringen af låseproceduren, kan redskabslåsen under tiltrotatoren ikke aktiveres, når redskabet befinder sig oppe i luften. Det er en sikkerhedsfunktion, der er unik for QSC låsesystemet. 

 ”Dermed reduceres den største risiko for, at en skovl eller et redskab ved et uheld tabes fra luften. Og det forhindrer potentielt ulykker”, siger Martin Engström. 

Låsesystemet QSC har desuden, sammen med Q-Safe-hurtigskiftet, et visuelt og auditivt advarselssystem. Systemet advarer med lyd og lys, hvis redskabet er tilkoblet forkert. Som ekstraudstyr er det muligt at bestille en sikkerhedsfunktion, der låser gravemaskinens krøjefunktion, hvilket yderligere øger sikkerheden. 

”Sammenfattende fortsætter vi med at standardisere for at opnå maksimal sikkerhed og for at forhindre unødvendige ulykker som følge af fejl, stress eller forkert betjening. Og ikke nok med det, det koster ikke ekstra”, understreger produktchef Martin Engström. 

 

Billedtekst:

 

QSC er en del af Engcons sikkerhedskoncept ”Non Accident Generation” og er netop blevet gratis standard på alle Engcons tiltrotatorer med DC2-styresystemet.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk