Artikel fra december 2018
Læs hele avisen

Engcon laver kabelskovl også til de store gravere

09-01-2019

30 tons gravemaskiner kan også fint tage en tørn med planering og kabelgravning

Det er slut med, at de store gravemaskiner driver den af, mens der ventes på lastbil eller materialer. Så handler det bare om at tage fat på andre opgaver som for eksempel planering eller kabelgravning.

Det har Engcon sørget for med lanceringen af en kabelskovl til gravemaskiner på 27 til 31 tons. Den er døbt CB29 og indebærer en række fordele for entreprenørerne, vurderer salgschef Henrik Bolting hos Engcon Denmark A/S.

”Det bliver mere og mere almindeligt, at gravemaskiner i 30-tonsklassen udfører arbejde, som tidligere blev udført med mindre gravemaskiner. Det stiller større krav til varieret udstyr, og det er for at imødekomme disse krav, at Engcon nu lancerer kabelskovlen CB29” siger Henrik Bolting.

”Entreprenørerne vil naturligvis ikke betale fragt og timer for flere maskiner, hvis de bare kan bruge den store maskine, som ofte står på en byggeplads eller ved et vejbyggeri. Også hvis der ikke opstår standby-tid, kan det stadig være billigere at bruge 30-tonsmaskinen, end at hente en anden maskine. Især hvis det ikke er noget større projekt, der skal udføres”, forklarer salgschef Henrik Bolting.

 

Ind under kabler

”Den lange bund på Engcons kabelskovle bevirker i øvrigt, at de ikke alene kan anvendes, når der skal kabler ned i jorden. De kan også komme sikkert ind under kabler, der allerede er i jorden, og som ellers ofte udgør store hindringer i gravearbejdet”, siger Henrik Bolting.

Engcon tror ikke, at det nye koncept med stor gravemaskine og kabelskovl kommer til at erstatte maskinerne i 15 til 20 tons klassen, som gør et godt arbejde, fordi de er så fleksible. Fabrikken ser mere CB29 som et godt supplement.

Den nye kabelskovl er forstærket med højstyrkeslid- og skærstål i en kvalitet på op til 500 brinell. Den kan udstyres med ophæng efter entreprenørens valg, men fås som standard med S70-, S80- og CW40-ophæng.

 

Billedtekst:

Klar til kabelgravning med gravemaskiner fra 27 til 31 tons. Den nye Engcon CB29 bydes også velkommen af Engcon Denmark.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 86 80 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk