Entreprenørfirma med karakter af naturreservat

19-02-2019
Del artikel på




Catte og Gazeller trives side om side hos Entreprenørfirmaet ROP A/S i Herlufmagle

Det ér et entreprenørfirma. Men flere elementer i hverdagen giver på det nærmeste Entreprenørfirmaet ROP A/S med hovedsæde i Herlufmagle karakter af et naturreservat. Virksomheden har en erklæret filosofi om, at miljøet skal skånes mest muligt. De nyeste GPS-teknologier og den nyeste viden er i anvendelse for at sikre, at der ikke flyttes mere jord og materialer end nødvendigt for projekterne. Alle nye maskiner kører på AdBlue og får dermed renere udstødningsgas. Og side om side trisser nogle af naturens smukke skabninger, Gazeller og Catte, rundt.

De hurtige og elegante gazeller skyldes, at ROP A/S i 2017 blev udnævnt til Gazelle-virksomhed. Cattene skyldes indkøb hos Pon Equipment A/S, som netop er specialiseret i at levere Catte-dyr. Senest to nye Cat 908M gummihjulslæssere. Forinden den en ny Cat 325CR gravemaskine, og ROP-direktør René Ø. Petersen har skikket bud efter næste Cat til maskinparken, den nye 323 Next Generatilon-gravemaskine.  

René Ø. Petersen etablerede virksomheden i 2001, og siden har udviklingen været støt stigende. Men særligt fra 2010, da firmaet fik en professionel bestyrelse og begyndte at arbejde med visioner og strategier, har væksten taget fart.

 

Gode relationer

Det samme har antallet at både medarbejdere og maskiner.

”Jeg startede med en enkelt rendegraver. I dag har vi vel omkring 40 maskiner. De fleste af dem er gravemaskiner og læssemaskiner. En opdateret maskinpark er vigtig, men det er medarbejderne også. Vi går efter gode og længevarende relationer, både når det gælder vore medarbejdere og når det drejer sig om de leverandører, som vi handler med”, forklarer René Ø. Petersen.

Netop den gode relation var medvirkende, da de seneste Cat-maskiner blev indlemmet i maskinparken i Herlufmagle. Den ene af de to nye gummihjulslæssere kører på et byggeprojekt hos DTU i Lyngby sammen med en af ROPs andre Cat-gravemaskiner. Projektet i Lyngby er en typisk opgave for ROP A/S.

 

Vigtige parametre

”Vi arbejder ofte som underentreprenør sammen med en række totalentreprenører i branchen. Hos DTU er det for LMByg. Her har vi al jordarbejdet, kloakering og spuns. Vores maskinførere sidder mange timer i maskinerne hver dag, og derfor er førerkomfort og funktionalitet vigtige parametre, når vi køber maskiner. Og naturligvis også brændstoføkonomi”, siger René Ø. Petersen.

Den 39-årige Herlufmagle-entreprenør har som mål at fortsætte den positive udvikling og være blandt branchens bedste.

”Vi oplever, at det er blevet vanskeligere at rekruttere maskinførere som følge af den høje beskæftigelse i branchen. Hvis vi skal være attraktive som arbejdsplads, må vi have moderne maskiner. Derfor ser vi nu frem til også at indlemme Cats nye 323 Next Generation-gravemaskine i vores maskinpark, så vi kan fortsætte mod den planlagte vækst i 2019”, siger René Ø. Petersen.


Billedtekster:

1.

Den nye Cat 908M på arbejde på DTU-byggepladsen i Lyngby.

2.

Direktør og entreprenør René Ø. Petersen etablerede ROP A/S i 2001. Hensynet til naturen og miljøet har høj prioritet i det daglige arbejde i Herlufmagle-firmaet.

3.

En Cat 323 Next Generation bliver det næste kattedyr, der ankommer til Herlufmagle. Den nye maskine er så småt på vej til ROP A/S.

4.

Også en Cat 325F tager en tørn for at sikre den fortsatte positive udvikling for Herlufmagle-entreprenørfirmaet.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk