Artikel fra januar 2022
Læs hele avisen

Erenfred Pedersen færdes hjemmevant i kloakken

18-01-2022
Del artikel på


Klar til fjerde udgave af Kloakmessen ud af fem mulige

Maskinfirmaet Erenfred Pedersen A/S er tæt på veteranstatus, når det gælder udstillere på Kloakmessen. Når firmaet med hovedkvarter i Aalborg og sjællandsk afdeling i Hedehusene ved København rykker ind på messen i Fredericia, bliver det fjerde gang. Og vel at mærke af fem mulige.

”Kloakmessen er en rigtig fin udstilling, hvor der er pænt med besøgende af den rigtige slags. Nemlig dedikerede fagfolk. Messen er målrettet og koncentreret, og det virker rigtig godt med udstillingsarealet i de to haller. Erfaringen viser, at vi får besøg af mange, der allerede er kunder hos os, eller måske bliver det. Vi får altid gode sager at arbejde med både under og efter messen”, fortæller salgschef Michael Kjeldsen.

Derfor møder Erenfred Pedersen også med ikke færre end fem sælgere, som vel at mærke ikke skifter mellem forskellige vagter i løbet af de to messedage. Alle fem er tilsagt til at være klar i fuldt omfang.

 

Det bliver elektrisk

Sortimentet er bredt hos Erenfred Pedersen A/S, og det bliver naturligvis maskiner og grej, der mest henvender sig til kloakmestrene, der kommer med til Fredericia.

”Tidens ånd er jo, at grejet skal være elektrisk uden emission, og det kan vi da også matche i ret stort omfang. På maskinlisten til Kloakmessen står blandt andet motortrillebøre på batteri. Også batteri-pladevibratorer fra svenske Swepac, vakuum-løfteudstyr og forskelligt andet værktøj, der henvender sig til kloakmestrene. Vi tager også en ét tons minigraver med fra Kobelco, som dog stadig skal have diesel i tanken”, fortæller salgschef Michael Kjeldsen.

 

Billedtekster:

1.

Swepac er også gået på batteridrift med pladevibratorerne.

2.

Der kommer også en minidumper uden røg og støj med på Erenfred Pedersens stand på Kloakmessen. Firmaet har forhandling af både Twinca og SuperSkub.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk