Fejemaskine populær hos NCC-asfaltfolkene

07-10-2019
Del artikel på


NCC Vejservice har hentet Ravo-fejebil nummer 11 hos Løwener

Det er udmærket at have godt grej til at feje gader og veje rene og fine. Men undertiden skal gaderne og vejene lige laves først. Der skal ny asfalt på. Først skal den gamle asfalt fræses op – og fejes op. Hos NCC Vejservice klares begge dele med samme grej, og derfor er fejebilerne populære ikke blot hos vejservice-folkene, men også hos asfalt-kollegerne.

”Fejemaskinerne er yderst efterspurgte af vores asfaltafdeling til opsamling af materialer efter fræsning. Det kan også være på cykelstier, hvor slidlag fræses op, og derefter skal det også fejes op”, forklarer entreprisechef Carl Erik Hjortshøj Nielsen hos NCC Vejservice. Sammen med entrepriseleder Maki Sebastian har han netop hentet Ravo-fejebil nummer 11 hjem til NCC fra Løwener, som er dansk importør af de hollandske maskiner.

 

80 km/t

Den nye i NCC-folden er en Ravo 580i, som rummer fem kubikmeter i opsamlingsbeholderen og i øvrigt har væsentlig mere fart på end de fleste andre koste. 80 km/t præsterer maskinen, som hos NCC kommer i sving til almindelig gadefejning, fejning af pladser og også ukrudtsfejning. Og så altså til at fjerne opfræset asfalt.

”Den er en handy maskine, som ikke mindst er god til trange steder. Når vi laver store gadefejninger, sender vi typisk en stor fejebil afsted sammen med en Ravo, som så tager over, hvor den store bil ville bruge for meget tid på opgaven, eller måske slet ikke kan komme til. Ravo’en er simpelthen snildere i trafikken, og hastigheden på 80 km/t har naturligvis stor betydning”, siger Carl Christian Hjortshøj Nielsen.

De nu 11 Ravo-maskiner udgør den kompakte del af NCCs fejeflåde, som totalt er på 60 fejemaskiner.


Billedtekster:

1.

Produkt- og salgskonsulent Henning Stampe fra Løwener har leveret den nye Ravo til NCC. Han flankeres af entrepriseleder Maki Sebastian (til venstre) og entreprisechef Carl Christian Hjortshøj Nielsen.

2.

Entreprisechef Carl Christian Hjortshøj Nielsen får et lift af entrepriseleder Maki Sebastian, som har sat sig til rattet i den nye Ravo 580i.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk