Artikel fra april 2022
Læs hele avisen

Fræserføreren blev direktør

11-04-2022
Del artikel på

Jan Dahl er ny topchef hos Wirtgen Denmark A/S

Jan Dahl, 54 år, har sat kronen på værket i en imponerende karriere hos Wirtgen Denmark A/S. Han startede som montør, udekørende montør og fræserfører. Den 1. april skiftede han titlen som salgschef ud med posten som administrerende direktør for Wirtgen Denmark A/S.

Det er 35 år siden, han første gang kom på lønningslisten i den danske afdeling af Wirtgen Group. De 35 år fordeler sig over to perioder på tilsammen 31 år.

I 2001 vendte han tilbage til virksomheden som menig sælger, men blev allerede i 2002 udnævnt til salgschef for Wirtgen Roads. I 2004 overtog han også ansvaret for salg af de store asfaltmaskiner i Island, Færøerne og Grønland. I første omgang var Wirtgen repræsenteret i Island via en forhandler, men siden 2008 har firmaet selv taget sig af de tre markeder i Nordatlanten fra Taulov.

”Der er sket meget i årenes løb, men vi har altid ligget stabilt i markedet – med pil opad. Da jeg kom tilbage i 2000, var vi to sælgere hos Wirtgen Denmark. I dag er vi fire. Totalt var vi dengang 14-15 stykker i virksomheden. I dag er vi 29. Omsætningen har fulgt samme vej til mere end det dobbelte”, fortæller den nye direktør.

 

I bestyrelsen hos Maskinleverandørerne

Jan Dahl følger udviklingen ikke alene i asfalt-branchen, men på hele entreprenør- og anlægsmaskine-området tæt. Stort branchekendskab og engagement har bragt ham i bestyrelsen for brancheforeningen Maskinleverandørernes sektion 1 for de store entreprenørmaskiner.

Naturen har høj prioritet hos både Jan Dahl og fru Marianne. I fritiden går med masser af løb og cykling. Den 15. maj finder han løbeskoene frem for at deltage i Copenhagen Marathon. Det bliver hans maratonløb nummer 50. Tillige plejer han spejderlivet, hvor han er aktiv på ledelsesplan i Taulov.

På direktørposten hos Wirtgen Denmark afløser han Jens-Ove Mortensen, som har stået i spidsen for Wirtgen Denmark de seneste 13 år.


Billedtekst:

1.

Jan Dahl – ny administrerende direktør for Wirtgen Denmark A/S.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk