Artikel fra maj 2022
Læs hele avisen

Fyn er fin for Rototilt

09-05-2022
Del artikel på




Den danske forhandler af tiltrotatorerne har åbnet afdeling i Årslev lidt syd for Odense

2021 blev det hidtil bedste år for den svenske tiltrotator-producent Rototilt. Året var præget af et særdeles højt aktivitetsniveau. Også på det danske marked, hvor forhandleren, firmaet Skovteknik i Frederikshavn, kunne notere, at der kun var ét problem: At skaffe nok tiltrotatorer til at følge med efterspørgslen.

Nu gearer de danske Rototilt-folk yderligere op for succesen. Der er netop kommet Rototilt-skilte på facaden af en butiksejendom centralt i den fynske by Årslev en halv snes kilometer syd for Odense.

”Fyn er fin også for Rototilt”, konstaterer afdelingschef Kenn Harbo Andersen, som tager sig af aktiviteterne i den nye, fynske afdeling. Med 240 kvadratmeter i en ny-opshinet herretøjsbutik har han fundet god plads til ideel indretning af det fynske domicil med både showrom og lager, møderum, kontor og varemodtagelse.

 

Tæt på motorveje

”Det store lager af reservedele er fortsat i Frederikshavn og i vores afdeling i Randers, hvor servicemontørerne også kører ud fra. På Sjælland tager vores samarbejdspartner JJ Hydraulik sig af både service og reservedele. Her i Årslev har vi en forsyning af de mest gængse dele”, forklarer Kenn Harbo Andersen.

Der er under fem minutters kørsel fra Rototilt-afdelingen på Stationsvej i Årslev til Svendborgmotorvejen og herfra blot en halv snes minutter op til Den Fynske Motorvej.

”Den fynske afdeling skal primært sælge tiltrotatorer til sjællandske, fynske, sønderjyske og i et vist omfang midtjyske kunder. Planen er, at vi også på sigt skal have en montør, der kan køre ud fra Årslev. Der er jo flere end Rototilt, der sælger tiltrotatorer, og der er ingen tvivl om, at produkterne på markedet er ret ens. Derfor handler det om service, service og service. Det er vi tilsyneladende ret gode til. I hvert fald sælger vi alle de maskiner, vi kan få hjem fra fabrikken i Sverige”, siger Kenn Harbo Andersen.

 

Billedtekster:

1.

Kenn Harbo Andersen har fået Rototilt på facaden af den markante hjørneejendom centralt i Årslev.

2.

Den fynske afdeling rummer også god plads til, at Kenn Harbo Andersen kan vise produkterne frem. Udfordringen er at skaffe nok tiltrotatorer hjem fra fabrikken i Sverige til at følge med efterspørgslen.

3.

Kenn Harbo Andersen har også et lager med gængse reservedele i den fynske Rototilt-afdeling.

4.

Salgskonsulent Kenn Harbo Andersen tjekker vinduesudstillingen. Sådan en kan man nemlig have, når man sælger tiltrotatorer fra en tidligere herretøjsforretning.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk