Mange besøgende på Kloakmessen i Fredericia oplevede situationen ”jeg ved godt, hvem du er, men jeg kan ikke lige huske, hvad du hedder”. Ikke så underligt, for de velkendte maskiner havde fået nye navn. Tidligere hed de Doosan. Nu hedder de Develon.
”Vi fik en god modtagelse af de besøgende i Fredericia, men mange skulle lige genkende maskinerne først. Nu er Develon-navnet ved at være på plads, og vores salgsfolk er i fuld gang med at følge op på de mange kontakter, vi fik på messen”, fortæller eftermarkedskoordinator Michael Sørensen hos Dansk Maskincenter A/S, som nu er dansk importør af de sydkoreanske maskiner.
Dansk Maskincenter havde blandt andet en Develon DX10Z minigraver med på Kloakmessen. Sådan en vejer 1165 kg i standardudgave. Men når den er solgt til Pilegaard Entreprise i Vig på Nordvestsjælland, bliver maskinen til lidt af et udstyrsnummer. Og så øges vægten med blandt andet centralsmøring, Compacttilt, alle funktioner samlet i joysticks, dozerblad, sæde med varme og andre behageligheder. Maskinen vakte berettiget opsigt på udstillingen.
Det gjorde i øvrigt også den elektriske minigraver DX20Ze, som boltrede sig i Kloakmessens demo-sandkasse, hvor Dansk Maskincenter og andre udstillere kunne give emissionsfri opvisninger på skift. Graveren er Develons første fuldt elektriske maskine. Foruden at arbejde uden støj og røg, er DX20Ze også haleløs og kan komme til i snævre omgivelser.
Billedtekster:
1.
Pilegaard Entreprises minigraveren Develon DX10Z er lidt af et udstyrsstykke, som blev bemærket af kloakmestrene.
2.
Den blå Develon-minigraver arbejdede problemfrit inde i udstillingshallen i Fredericia. Ingen udstødning og ingen støj.