God kompakt debut på Bauma

23-05-2019
Del artikel på

Svenske Exero fulgte besøg på dansk udstilling op med at udstille på verdens største entreprenørmesse

Den svenske virksomhed Exero mener åbenlyst noget med det, når den fortæller, at den for alvor vil ud i verden med sine produkter. For kort tid siden lagde Exeros mandskab vejen omkring Herning og udstillede på den danske Transportmessen 2019. Nu er det også blevet til debut på verdens største messe for entreprenør- og anlægsfolket, Bauma i München.


Lige som i Herning fokuserede Exero på at vise kompaktorer til montering på gravemaskiner. I det sydtyske i et lidt bredere udbud, end der var med i Herning.


Pladevibratorerne til gravemaskinerne er fuld-svenske produkter, bortset fra et dansk islæt i form af hydraulikmotorerne i maskinerne. Dem køber Exero hos Danfos.

 

Mange interesserede

På Bauma holdt svenskerne sig inden døre i en af de mange store udstillingshaller, og her havde markedschef Henrik Munther og hans kolleger nogle rigtig gode dage.


”Vi havde besøg af rigtig mange interesserede, faktisk fra hele verden. Naturligvis hovedsagelig maskinførere og entreprenører, som godt kan se gode muligheder i vibratorerne. Men også en del potentielle forhandler rundt omkring, som gerne vil sælge kompaktorerne”, fortæller Henrik Munther.


Han behøver ikke lede efter forhandler til det danske marked. Det ér på plads. Danske entreprenører anvender allerede Exero-vibratorer, som forhandles af Jels Entreprenør Service i Rødding i Sønderjylland.


Billedtekst:

 

Exeros markedschef Henrik Munther havde et bredt sortiment med på Bauma. Her står han ved en af de mest populære modeller, en EX41, som er født med integreret OilQuick.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk