Artikel fra marts 2021
Læs hele avisen

Grønt skrotfirma med grøn materialesorterer

05-05-2021
Del artikel på




Johs. Møllers Maskiner har leveret en af Danmarks største maskiner til materialesortering til Silkeborg-virksomheden Bradals Produkthandel

Ved første blik ser den ud til at have de klassiske Liebherr-farver. Men ved nærmere tjek viser den sig at være særdeles grøn. Liebherrs store materialehåndteringsmaskine LH110 M Industry er i høj grad bæredygtig. Så meget, at den stort bærer sig selv igennem tilværelsen miljømæssigt i top.

Når maskinen på et tidspunkt er tjenlig til at takke af fra tjansen med at håndtere tonsvis af skrot hos Sillkeborg-virksomheden Bradals Produkthandel, kan den nemlig selv genbruges.

”Med en arbejdsvægt på 105 tons er Liebherr LH110 M Industry en af de største materialehåndteringsmaskiner i Danmark. Når den engang når til enden af sin livscyklus, kan mere end 95 procent af maskinen genanvendes. Så der er alle måder tale om en genanvendelsesmaskine. Først flytter den gigantiske mængder skrot til genanvendelse, og derefter kan den selv genanvendes stort set fra ende til anden”, fortæller direktør Leif Rudebeck Petersen hos Johs. Møllers Maskiner, som er dansk importør og forhandler af Liebherr, og har leveret genbrugskæmpen til Bradal.

 

Fra 17 til 160 tons

Liebherr har lagt sig i front med materialehåndteringsmaskiner, ikke mindst i de store formater. Bradal Produkthandels nye ligger i den høje ende af Liebherrs program af stort grej til håndtering af alle mulige materialer. Udvalget af materialehåndteringsmaskiner spænder fra 17 til 160 tons.

”Bradal satser stort og grønt, og købet af en meget genanvendelig maskine til håndtering af genvanvendelses-skrot matcher jo helt perfekt firmaets bæredygtige profil. LH 110 M Industry har 408 hestekræfter, og den sekscylindrede motor har partikelfilter og AdBlue-katalysator og opfylder højeste miljønorm for off-road. Samtidig er brændstofforbruget og CO2-udledningen reduceret med omkring 30 procent i forhold til tidligere modeller”, fortæller Leif Rudebeck Petersen.

 

Lavt forbrug

”LH 110 M Industry har et energigenvindingssystem, som opfanger energi fra både frontudstyr og svingbevægelser. Det hjælper med at reducere brændstofforbruget. Det samme gør regenerering på bom- og stikcylindre ved bom- og stik-sænkebevægelser. Belastningsafhængigt olieflow fra er tillige med til at holde dieselregningen nede”, forklarer Leif Rudebeck Petersen.

Den store Liebherr-håndterer har fået fast arbejde på Bradal Produkthandels oplagringsplads på Fredericia Havn. Herfra udskiber Silkeborg-firmaet udskiber op til 50.000 tons skrot ad gangen til genanvendelse til aftagere i hele verden.

 

Billedtekster:

1.

105 tons Liebherr har fået fast arbejde på Fredericia Havn. Her læsser Bradal Produkthandel skrot til udskibning i gigantiske mængder.

2.

De store mængder skrot flyttes over til havnekranerne, som derefter afleverer det i skibenes indre.

3.

Der er godt overblik og fin udsigt fra den hævbare kabine, hvor maskinføreren kan følge alle operationer på sit farvedisplay.

4.

Den nye Liebherr LH 110 M Industry vejer 105 tons og rækker hele 24 meter.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk