Helt ny rendegraver lige til lossepladsen

06-06-2017
Del artikel på

JCBs specielle 5CX Wastemaster ”med det hele” har fået fast arbejde på Morsø Kommunes genbrugsplads

Den danske JCB-importør Nicolaisen & Larsen har netop leveret en helt ny rendegraver, som ret beset er lige til lossepladsen. Det gør slet ikke produktchef Ole Skovsgaard Daniel det mindste ked af det. Maskinen er nemlig en JCB 5CX Wastemaster med arbejde på lossepladser som speciale.

Rendegraveren er afleveret på Morsø Kommunes genbrugsplads, og den er leveret ”med det hele”. Klapskovl, sortérgrab, containerkrog, skovl med overfald og meget mere. Wastemaster er skræddersyet til hårde affaldsmiljøer og kan køre med en brev vifte af specialiseret ekstraudstyr. Det er en af de rigtig gode årsager til, at Morsø Kommune netop valgte JCB’en.

”Vores krav til maskinen var, at det skulle være en multianvendelig maskine, der kunne presse og knuse skrald, flytte containere, feje og forbedre vores udsyn i containerne”, fortæller Steffen Skov Pedersen hos Vej og Genbrug, Morsø Kommune.

 

Op i højden

Wastemasteren kan bruges til at flytte containere, flytte materialer, komprimering af materialer, sortering, feje og en række andre funktioner. 

”JCB 5CX Wastemasteren kan komprimere affald i en højde af 640 mm fra jorden. Det er vigtigt for os. Derudover er det vigtigt, at maskinen kan løftes op i en arbejdshøjde, der gør det nemmere at arbejde med sortering af affald i containerne. Det magter 5CX’eren via de støttebensplader, der er på maskinen,” siger Steffen Skov Pedersen.

”Vores erfaringer med JCB 5CX Wastemasteren er, at den rammer meget bredt. Den er en multifunktionel maskine med stor komfort og høj sikkerhed, og så er den altså specielt designet til affaldshåndtering. Dermed er der faktisk tale om en to-i-én-løsning, fordi den både er læssemaskine og affaldshåndteringsmaskine, siger produktchef Ole Skovsgaard Daniel hos Nicolaisen & Larsen A/S. 

Billedtekst:

Fætter Højben i arbejde på genbrugspladsen på Mors. Den nye JCB 5CX Wastemaster er specielt designet til håndtering af affald. Støttebenspladerne giver mulighed for det store overblik for maskinføreren, som simpelthen kan løfte maskinen op i en arbejdshøjde, der gør det nemt at sortere affald i containerne. 

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk