Artikel fra april 2020
Læs hele avisen

JCB producerer igen – respiratorer

01-05-2020
Del artikel på

Corona-stilstand med entreprenørmaskiner er afløst af corona-aktivitet med hospitalsudstyr

JCB har genstartet produktionen på en af koncernens fabrikker, som ellers havde lukket aktiviteterne ned sm følge af corona-pandemien. Men det er ikke førerhuse til rendegravere eller andre entreprenørmaskiner, der nu sendes ud fra fabrikken. JCB er begyndt at fremstille kabinetter til livsvigtige respiratorer til sundhedsvæsenet.


JCB fik en henvendelse direkte fra den britiske premierminister Boris Johnson, som bad om hjælp til at afhjælpe manglen på respiratorer og dermed redde liv for patienter ramt af corona-virus. JCB’s bestyrelsesformand, Lord Anthony Bamford, kvitterede med et løfte om, at koncernen naturligvis var klar til at hjælpe på enhver tænkelig måde.


Derefter blev der straks sat et forsknings- og teknikerteam i gang til at finde ud af, hvad man praktisk kunne gøre. Og nu er produktionen så i gang igen på JCB-fabrikken, som havde været corona-lukket i to uger.

 

Stolt JCB-topchef

Projektet gennemføres i samarbejde med Dyson-fabrikken, som ellers har sin store styrke i støvsugere. Nu laver fabrikken indmad til respiratorerne, som bygges ind i JCB-kabinetterne.  


Lord Anthony Bamford lægger ikke skjul på glæde over, at JCB kan hjælpe med materiel i en krisesituation.

”Dette projekt er gået fra design til produktion på blot få dage. Jeg er glad for, at vi har været i stand til at implementere vores dygtige ingeniør-, design- og fabrikationsteams færdigheder så hurtigt på et tidspunkt med national krise. Det er selvfølgelig også en global krise, og vi vil naturligvis hjælpe med produktionen af flere respiratorer, hvis andre lande efterfølgende får behov”, siger Lord Bamford.


Som følge af corona-krisen har JCB ellers lukket produktionen ned på ni britiske produktionssteder indtil videre til slutningen af april. Størstedelen af de 6500 medarbejdere er sendt hjem med 80 procent af normallønnen. Nu er godt et halvt hundrede tilbage i job og til 100 procent løn med produktion af respirator-kabinetter.

 

 

Billedtekst:

 

JCB’s udviklingschef, Jim Burnhope, præsenterer et helt nyt produkt fra den britiske maskinproducent: Kabinetter til respiratorer, hvor støvsuger-fabrikken Dyson leverer indmaden.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk