Artikel fra september 2022
Læs hele avisen

John fejrede 25 år

13-09-2022
Del artikel på
Læs mere på

Key account manageren fra Epoke fejrede et kvart århundrede med vintergrej

Har man sagt Epoke, har man stort set også sagt John Overgaard. For mange i entreprenørbranchen er manden, der selv ruller 60.000 km om året på landevejen, synonym med netop rene veje – også i vinterhalvåret. Den 1. august havde han repræsenteret Epoke i Vejen i 25 år, og det blev markeret på Maskiner under Broen.

I virkeligheden står der også Jensen på dåbsattesten, men det er de færreste, der lader sig anfægte af det. I branchen og hos kunderne rækker John Overgaard rigeligt, når der skal overvejes og anskaffes nye sneplove og saltspredere.

John Overgaard er tæt på de 60 – han runder faktisk næste år. Den første is og sne oplevede han i Randers-forstaden Vorup, hvor han blev født og voksede op. Via Vejle havde han for en del år siden i Silkeborg, hvor han stadig bor. Det var i 1997, han forlod landbrugsmaskin-branchen for i stedet at sælge vintermateriel for Epoke A/S. Først som sælger, senere salgschef og derefter som salgs- og servicechef. I dag er titlen key account manager.

 

Billedtekst:

John Overgaard Jensen – 25 år hos Epoke A/S med salg af saltspredere og sneplove.

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk