Artikel fra september 2018
Læs hele avisen

Kirkegården sydede af liv og maskiner

24-10-2018
Del artikel på




Usvækket interesse for Kirkegårdsmessen på Mors

Usvækket interesse for Kirkegårdsmessen på Mors

Der var dumpere, læssemaskiner, klippere, transportere, fræsere og masser af andet maskineri. Og så var der naturligvis også gravende maskiner, da gravere og andre kirkegårdsansatte stævnede mod Mors til den ottende udgave af Kirkegårdsmessen ved Lødderup Kirke vest for Nykøbing. På trods at, at de blot var gået fire dage siden den grønne udstilling Maskiner under Broen, lignede Kirkegårdsmessen sig selv. Interessen for både at udstille og besøge var usvækket, og dermed nåede arrangør-trekløveret i Lødderup igen i omegnen af 1000 gæster.

Det er graver Kaj Emil Pedersen, der siden premieren i 2005 har været i front for begivenhederne, der hvert andet år trækker de mange fagfolk til limfjordsøen. Med sig har han kollegerne Erna Fuglsang og Jørgen Toft, og de véd det godt selv: De er kirkegårdsfolk og ikke udstillings-specialister. Så i virkeligheden aner de intet om at lave en messe. Så de gør det bare. Af en eller anden årsag har trekløveret fået tilnavnet ”Humlebierne”.

 

Også i 2020

Igen i år formåede de tre ukyndige messefolk at servere et arrangement, som helt sikkert bringer mange besøgende til Lødderup også næste gang. Fuldtonende professionelt er datoen naturligvis allerede på plads: Mandag den 31. august 2020.

Rækken af maskinfirmaer med materiel specielt egnet til kirkegårdene og de smalle gange udgør en væsentlig del af udstillerflokken. Generelt er der genbestilling af standen til næste gang, når de udstillede maskiner køres op på trailerne for hjemtransport efter overstået messe. Samtidig kan de tre humlebier glæde sig over, at budskabet tilsyneladende spredes. Som tidligere, kunne 2018-udgaven af Kirkegårdsmessen også byde på flere nye udstillere.

Billedtekster:

1.

På Stemas-standen var det især Weidemann-minilæsseren model 1140, som graverne kunne se fordele i til det daglige arbejde på kirkegårdene. Her får sælger Poul Pedersen sig en snak med en besøgende.

2.

Toro var blandt de nye på udstillerlisten ved Lødderup Kirke i år.

3.

Der præsenteres masser af maskiner til kirkegårdenes smalle gange på Kirkegårdsmessen. Blandt de faste udstillere er Nicodan Teknik og Sorring Maskinhandel.

4.

I omegnen af 1000 af kirkegårdens fagfolk lægger trofast vejen omkring Lødderup hvert andet år.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk