Artikel fra maj 2020
Læs hele avisen

Klaus Meldgaard ny formand for Maskinleverandørerne

26-05-2020
Del artikel på

Har taget tøjlerne i Entreprenørsektionen efter at Palle Kjærsgaard trak sig

Brancheforeningen Maskinleverandørernes Entreprenørsektion har fået ny formand i utide. Klaus Meldgaard, afdelingsleder hos Meldgaard Handel, har overtaget hvervet efter direktør Palle Kjærsgaard, S. D. Kjærsgaard, som har trukket sig fra posten.


Formandsskiftet nu er en konsekvens af, at både Entreprenørsektionen og Maskinleverandørernes grønne sektion – Park, Vej og Anlæg – blev ramt af corona-virus. Den planlagte generalforsamling i de to sektioner den 27. marts blev aflyst som følge af corona-krisen. På forhånd havde formanden Palle Kjærsgaard varslet, at han ikke genopstillede, efter at han ved årsskiftet blev tiltalt for at have bestukket en tidligere chef i Natur og Vejservice i Aarhus Kommune i forbindelse med levering af entreprenørmaskiner.


Ændringen betyder, at bestyrelsen i Entreprenørsektionen indtil videre er minimeret til to medlemmer. Foruden Klaus Meldgaard er det administrerende direktør Benny Svenningsen, Nomaco Danmark A/S.


Det er Maskinleverandørernes Entreprenørsektion, der står bag Danmarks største fagmesse for entreprenør- og anlægsbranchen, E&H – Entreprenør og Håndværk, som afvikles i Herning hvert tredje år.

Næste gang, der står E&H i messekalenderen, er den 10. til 12. juni 2021, hvor udstillingen afvikles for fjerde gang.

 


Billedtekst:

 

Klaus Meldgaard – ny formand for Maskinleverandørernes Entreprenørsektion.  

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk