Artikel fra januar 2022
Læs hele avisen

Kloakformanden har is i maven

18-01-2022
Del artikel på



Mikael Skov og resten af Danske KIoakmestre er klar til Kloakmessen 2022

Det er januar og koldt. Ikke mindst, hvis man bevæger sig ned i kloaksystemet. Derfor er det ikke et problem at have is i maven, bedyrer formanden for Danske Kloakmestre, Mikael Skov. Og det er præcis, hvad både han, den øvrige bestyrelse og folkene i Messe C i Fredericia har her kort før, det går løs med Kloakmessen 2022 torsdag den 27. og fredag den 28. januar.

”Vi følger naturligvis sundhedsmyndighedernes anvisninger. Og i forhold til dem, ser det ikke ud til at blive et problem at holde en god messe. Vi venter omkring 3500 besøgende, og når alle viser corona-pas, kan vi fint forsvare at gennemføre Kloakmessen”, siger Mikael Skov.

Det er ikke kun messearrangørerne, der er fulde af optimisme forud for begivenheden i Fredericia. Også de 144 udstillere er tilsyneladende klar til to dage med grej, materiel og maskiner.

”Vi har tilmed lavet en aftale med en udstiller, der forhandler en dansk udviklet, mobil håndvask til vare- og lastbiler. Det er jo særdeles aktuelt her i corona-tiden. Det er transportable stationer, der giver adgang til vand, sæbe, håndsprit og papir, og der bliver opstillet nogle stykker rundt omkring på messen. Så der skal nok blive kø ved håndvasken”, vurderer Mikael Skov.

 

Alt udsolgt

De 144 udstillere betyder alt udsolgt på Kloakmessen.

”I forhold til den seneste messe i 2020, har vi øget udstillerarealet med 1000 kvadratmeter. Tidligere havde udstillerne 7000 kvadratmeter til at vise deres produkter. I år får de 8000 kvadratmeter til rådighed. Men det er hovedsageligt fordi, mange udstillere har ønsket mere plads. Antallet af udstillere er ret konstant og kommer til at ligge omkring det samme som for to år siden”, fortæller messechef Lars Søndergaard h os Messe C.

Det forøgede udstillingsareal betyder, at to af messecentrets haller fyldes helt op med kloakgrej og kloakfolk.

 

Kampen om DM

Et fast element på KIoakmessen, foruden de mange udstillere, er kampen om det danske mesterskab i kloakarbejde. DM i Kloak afvikles både i en kategori for de uddannede kloakmestre, rørlæggere og anlægsstruktørere, og for folk under uddannelse. Det gælder anlægsstruktørlærlinge samt deltagere, der er i skoleforløb inden for eller påtænker at tage rørlægger- eller kloakmesteruddannelsen.

Dysten om titlerne og et væld af præmier følger traditionelt tæt af et stort publikum på sidelinjen af de 10 sandkasser, hvor kloakopgaverne udføres. Når det gør løs om DM 2022, bliver det med vinderen af mesterskabet i både 2015 og 2020 på startlisten.

Jesper Kure er forsvarende mester og stiller op igen for om muligt at gentage triumfen.

”Jeg regner nu ikke med at vinde titlen igen. Der er hård konkurrence, og niveauet er rigtig højt. Men jeg kommer og gør forsøget”, siger Jesper Kure.

 

Billedtekster:

1.

Mikael Skov, formand for Danske Kloakmestre – har is i maven forud for Kloakmessen 2022.

2.

Det er tid at stævne mod Messe C i Fredericia til femte udgave af Kloakmessen.

3.

Jesper Kure – regerende dansk mester i kloakarbejde og klar til at forsvare titlen.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk