Artikel fra december 2021
Læs hele avisen

Kobelco går i rødt hos Loxam

07-12-2021
Del artikel på

Udlejningsvirksomheden har udvidet minigraver-sortimentet

Der er noget magisk ved indkørslen til udlejningsvirksomheden Loxam. Når man kører ind med 16 nye, grønne Kobelco-minigravere, skifter de farve til Loxam-rød. Men maskinerne inde under lakeringen er stadig de samme.

Senest er tricket udført med de mange nye maskiner i model Kobelco SK10SR-2. Minigravere, som Loxam har mærket en øget efterspørgsel efter muligheden for at kunne leje.

Kobelco SK10SR-2 udmærker sig blandt andet med førerkomfort med rigelig benplads. Joystick-styring sikrer hurtig respons og er nem at betjene, og graverens variable undervogn kan skydes ind til 750 mm. Dermed kan den komme ind de fleste steder. Tillige er den lille Kobelco støjsvag til fordel for maskinførerens arbejdsmiljø.

Det var Loxams tekniske direktør, Frank Larsen, der shakede hands på handelen med salgschef Michael Kjeldsen hos maskinfirmaet Erenfred Pedersen A/S.

 ”Hos Loxam udlejer vi kun kvalitetsmateriale, så når der skal købes nyt, stiller vi store krav til, at produktet er af høj kvalitet. Og også, at producenten har lagt stor vægt på ergonomi og arbejdsmiljø i udviklingen af maskinerne. De krav opfylder de nyindkøbte minigravere fra Kobelco”, siger Frank Larsen.


Billedtekst:

Loxams tekniske direktør, Frank Larsen (til venstre) og salgschef Michael Kjeldsen fra Erenfred Pedersen A/S ved noget af en stribe minigravere, som har skiftet farve fra Kobelco-grøn til Loxam-røde.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk