Kramp indgår samarbejde med Scanbolt A/S: Styrker sig overfor entreprenører

09-10-2024
Del artikel på

For at give de danske entreprenører og landmænd flere muligheder har Kramp Danmark indgået aftale med Scanbolt om at lagerføre skovle og være leveringsdygtige på øvrigt udstyr til entreprenørmaskiner, fra den anerkendte producent i Midtjylland.

Både Scanbolt og Kramp har et ønske om at levere et optimeret sortiment, der er tilpasset kundernes reelle behov. Derfor har de to virksomheder arbejdet på at indgå et samarbejde – der nu er realiseret. Kramp Danmark lagerfører nu Scanbolts skovle til minigravere – et segment, hvor Scanbolt leverer løsninger, der er specielt tilpasset det danske marked. 


”Vi har i længere tid set på, hvordan vi kan optimere vores løsninger til det danske marked inden for entreprenørmaskiner. Inden for skovle har vores hidtidige løsninger gjort sig godt i udlandet, men vi har manglet en leverandør, der kan levere kvalitetsløsninger til den type maskiner, der kører rundt hos de danske entreprenører. Sammen med Scanbolt har vi sammensat et sortiment af kvalitetsskovle, der er specialdesignede af Scanbolt, og som de løbende justerer efter kundernes behov,” siger Dennis Moslund, produktspecialist hos Kramp Danmark, og fortsætter: 

”Scanbolt producerer kvalitetsprodukter og er dygtige til deres arbejde. De har fokus på hele tiden at udvikle og innovere deres produkter på baggrund af kundernes input. Vi er stolte af, at de ser muligheder i vores forhandlernetværk, og at de vælger at indgå i et samarbejde med os.” 


Kramp Danmark vil lagerføre skovle til minigravere op til 3,4 tons med S30- og S40-ophæng. Derudover bliver Kramp leveringsdygtig i Scanbolts sortiment, som blandt andet indebærer Nordens største sortiment af bæltemotorer. 


Et win-win samarbejde 

Hos Scanbolt sætter man barren højt for sine produkter og den service, der skal kendetegne virksomheden – og derfor var Kramps renommé en vigtig faktor. 


”Kramp er anerkendte og har et stort og kvalificeret netværk. Vi sigter selv mod altid have tilfredse kunder ved at producere det rigtige produkt af den rette kvalitet i første forsøg. Vi er ikke i tvivl om, at Kramp er den rette partner for os,” fortæller Aleksander Holdt, salgsansvarlig og medejer af Scanbolt A/S og fortsætter: 

”Vi ser det her som en win-win for begge virksomheder. Vi får adgang til Kramps fremragende netværk og logistiske setup, og Kramp får mulighed for at tilbyde kvalitetsprodukter til deres kunder. Vi skal styrke hinanden. Kramp er gode til at nå ud til kunderne, og så skal vi selv fokusere på at lave fede produkter.”


Billedtekst:

Fra venstre mod højre: Aleksander Holdt, salgsansvarlig og medejer af Scanbolt A/S, Jesper Knudsen Manage Field Sales hos Kramp Danmark og Dennis Moslund, produktspecialist hos Kramp Danmar


Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk