Længe ventet gæstebud

15-10-2021
Del artikel på





Løwener blev belønnet med 250 gæster da en god tradition blev genoptaget

Der er åbent hus hos Løwener i Stilling hvert år i slutningen af september. Bortset fra, når der ikke er det. I syv år er det kun sket en enkelt gang, og naturligvis på grund af corona. Derfor var der høj stemning hos Løwener-mandskabet, da epidemien lagde sig, og det igen blev muligt at kalde til gæstebud.

”Det var virkelig dejligt at invitere folk igen. Vi var naturligvis spændt på, hvor mange der så ville komme. Det var jo ganske kort efter E&H-messen i Herning, og mange har besøgt os på vores stand Have & Landskab i Slagelse for kort tid siden. Nu kunne vi så selv åbne dørene, og vi er absolut fint tilfredse med omkring 250 gæster over to dage”, fortæller salgsdirektør Flemming Mørk.

De besøgende fandt sig åbenlyst også godt tilpas i det jyske Løwener-domicil. Der blev lukket ikke færre end 21 handler i løbet af åbent hus-dagene.

”Nogle af dem var naturligvis aftalt på forhånd, men vi solgte også maskiner og materiel på dagene, som vi ikke anede noget om, da vi åbnede arrangementet. Og det var lidt af hvert, der blev solgt. Fra små jordlopper til seks-tons gravemaskiner og større læssere”, siger Flemming Mørk.

Foruden at se på det brede udvalg af maskiner, benyttede en del af gæsterne lejligheden til også at lykønske servicechef Per Hansen, som markerede sit 25 års jubilæum hos Løwener på førstedagen af arrangementet.

 

Billedtekster:

1.

September-vejret indbød til lidt godt til ganen i det fri med udsigt til masser af maskiner.

2.

Læssemaskiner, asfaltmaskiner, fejemaskiner og meget andet godt fra den store maskinkasse var linet op ved Løweners jyske hovedkvarter i Stilling ved Skanderborg.

3.

En af morgendagens folk i vejsektoren tog en kyndig vurdering af en af Bomat-tromlerne.

4.

Gæsterne havde også lejlighed til at prøve materiellet af.

5.

Salgsdirektør Flemming Mørk i snak med en interesseret gæst, som måske skal bruge en minigraver – sådan lidt på sigt.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk