Artikel fra oktober 2020
Læs hele avisen

Meldgaard går hybrid

23-10-2020
Del artikel på



Hybrid-versioner af mange maskiner har været klar længe – nu tænder importøren for alvor for strømmen

Grovsorteringsanlæg, grus-sorterere, stakkebånd, knusere til nedbrydningsmaterialer i både kæbe-, kegle- og rotor-udgaver. Alle har stået klar på lagerreolerne længe. Nu begynder branchen at spørge ind til mulighederne. Og dermed er afdelingsleder Klaus Meldgaard hos Meldgaard Handel i Aabenraa klar til at tænde for strømmen.


Ikke færre end 21 forskellige variationer af dieselhydrauliske og dieselelektriske maskiner kan også leveres med elmotor, så der umiddelbart kan switches over til elektriske drift. Dieselmotoren er der stadig, typisk til brug ved af- og pålæsning af maskinen på blokvogn og til aktivering af bælterne.


”Nogle af vores producenter kander det Dual Power eller andre alternative navne. Vi har nu døbt de mange el-variatner, vi allerede har i dag, til at være i en hybrid-version”, fortæller Klaus Meldgaard.

 

Hybrid grovsortering

”Et eksempel er en af vores mest solgte grovsorterere, Portafill MR-5, som med en egenvægt på kun 13,5 tons er et meget mobilt sorteringsanlæg til jord med brokker. Hidtil er maskinen mest blevet leveret med en klassisk dieselhydraulisk Deutz-motor. Men vi kan også levere den i en hybridversion med en elmotor, som på arbejdspladsen kan tilsluttes ekstern strømforsyning, hvis strømstikket kan gabe over 45kW/85 ampere”, siger Klaus Meldgaard.


Meldgaard har i virkeligheden kunnet levere hybridversioner af mange modeller de seneste fem-seks år. Først nu mærker firmaet mærkbar interesse fra branchen for at investere i hybrid-løsninger.


”Regeringen har jo sat nogle ambitiøse klimamål, og flere og flere virksomheder vil gerne markere sig som grønne. Vi kan tydeligt fornemme, at vores branchen nu også er mere villig til at betale lidt mere for at kunne profilere sig med grønne investeringer, og det giver naturligvis god mening, når hele Danmark netop har en politisk agenda med kraftig reduktion af CO2-udledningen”, siger Klaus Meldgaard.

 

Billedtekster:

1.

Portafill MR-5 er en af Meldgaard Handels mest solgte grovsortere, som også er på listen over hybrid-maskiner.

2.

Østrigske SBM har som en af flere specialiteter også knusere på programmet. Både i ”gammeldags” standard-modeller og som hybrid-maskiner.

3.

Stakketransportøren TF-75L fra Terex Finlay smider op til 600 tons materialer i timen op i en stakkehøjde på 9,8 meter. Den er også en hybrid-mulighed.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk