Artikel fra februar 2021
Læs hele avisen

Mere fintmasket net af John Deere-golfspecialister

05-05-2021
Del artikel på



Semler Agro fordeler ekspertisen rundt på værksteder og servicevogne over hele landet

Der skal være kort vej til hurtig service, når man bruger John Deere-maskineri på sin golfbane. Det mener golfspecialisterne hos Semler Agro, som har sat gang i et kursus- og træningsprogram, der skal kvalificere folkene i virksomhedens golf- og turf-afdelingens til at agere på højeste niveau, når der er behov for teknisk og faglig hjælp til golfbanernes maskineri.

”Vi opgraderer vores tekniske stab med flere specialister på golfdelen. Hidtil har Semler Agros afdelinger i Trige ved Aarhus og i Brønderslev taget sig af golf. Nu sørger vi for at få ekspertisen rundt på Semler Agro-værkstederne og servicevogne over hele landet. Vi er meget bevidste om, at vi skal holde kunderne i gang. Det gør vi ved at sikre greenkeepere og groundsmen rundt om på landets golfbaner optimale oppetid med deres maskiner”, forklarer værkfører på golf og turf, Jacob Høyer hos Semler Agro.

Færre kilometer på landevejen giver mere effektivitet til service og reparationer. Derfor er et af de helt logiske steder at sætte ind er ved at sikre, at servicefolkene kommer tættere på kunderne i kraft af mindre kørsel.

 

Mest praktisk for golfbanen

”Vi har gang i et kursus- og oplæringsprogram, som vil gøre vores turf- og golfmekanikere til egentlige specialister i maskinerne. Fremover skal alting ikke ske med udgangspunkt fra Trige og Brøndslev, men med lige så meget ekspertise på værkstederne i Semler Agros andre afdelinger og naturligvis i servicevognene. Vi bevarer Trige, Brønderslev og Odense som hovedcentre for klargøring af nye maskiner til golfbanerne, hvorefter efterfølgende service og vedligeholdelse klares af den afdeling, der er tættest på og dermed mest praktisk for den enkelte golfbane”, siger Jacob Høyer.

Den store afdeling i Trige fortsætter som golf- og turf-hovedafdeling med reservedelshovedlager. Herfra betjenes afdelingerne rundt om i landet så med kontinuerlig levering af reservedele på det, som internt hos Semler Agro kendes som ”mælkeruten”.

 

Rullende værksteder

”Vi kører pendulkørsel på mælkeruten hver dag med intern transport. Det handler simpelthen om uafbrudt flytning af aktuelle reservedele mellem afdelingerne, så montørerne altid har hurtig adgang til præcis de dele, der er behov for til den enkelte maskine”, fortæller Jacob Høyer.

 

Semler-servicevognene skal fremover fungere som rullende værksteder. De mest anvendte reservedele er med i servicevognene, som er specielt dedikerede til at servicere golf- og turf-maskiner. Stumper, som ikke er en del af det faste sortiment i bilerne, leveres direkte fra lageret i Trige. Hvis en montør får behov for specielle dele, som ikke er på hovedlageret i Trige, leveres de fra dag til dag fra John Deeres europæiske hovedlager i Bruchsal nordvest for Stuttgart i Tyskland.

 

Billedtekster:

1.

Kursus på golf-hovedafdelingen. Rasmus Christensen fra Semler Agros afdeling i Brøndslev har taget turen til Trige ved Aarhus, hvor han henter knowhow hos Kim Appelby (til venstre).

2.

Kim Appelby forklarer om diagnosen på den bærbare computer på værkstedet, mens Rasmus Christensen på kursus fra Brønderslev-afdelingen (til højre) følger nøje med. Til venstre er det produktspecialist Jacob Høyer.

3.

Erik Holm er en af de erfarne golf-folk hos Semler Agro i Trige og i øvrigt en af de montører, der også er på landevejen med rullende værksted i en af servicevognene.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk