Moba vil ikke være som andre

27-08-2019
Del artikel p



Ingen abonnementsordninger - og 3D-systemerne er designet til at køre på helt åbne fil-formater

Jesper Lindskov erkender, at han nok ikke er ”som de andre”. Det er Moba heller ikke, og det passer Jesper Lindskov ganske udmærket. Det giver nemlig den nye spiller på det danske marked for maskinstyringssystemer en særlig profil.

”Vi er den nye, der gør tingene på en anden måde. En ganske anden måde. Men Moba er ikke ny. Den tyske producent har næsten et halvt hundrede år på bagen, og hos Moba Danmark er vi heller ikke grønne, når det kommer til maskinstyring. Jeg har selv mere end 20 års erfaring med maskinkontrol og maskinstyring til entreprenørbranchen, og vores tekniske chef, Steen Pedersen, har mange års erfaring med maskinkontrol, efter at han oprindelig er uddannet entreprenørmaskinmekaniker”, fortæller Jesper Lindskov.

Han er selv salgschef i den danske Moba-afdeling, som har adresse i Odense. Det var også her, han trådte sine barnesko inden for maskinstyring. Jesper Lindskovs far var manden, der skabte Mikrofyn, som siden blev til Scanlaser og i 2015 gik sammen med Leica og blev til Leica Geosystems. Her var Steen Pedersen også med.

 

Erfaring og nye måder

For mindre end tre år siden gjorde tyske Moba så sin entré i Danmark, og det var med Jesper Lindskov som kaptajn. Kursen bliver stukket med masser af erfaring i bagagen i kombination med nye måder at gøre tingene på.

”Vi kender det danske marked og eftermarkedet. Det har stor værdi det daglige. Men samtidig har vi et koncept, der på væsentlige områder adskiller sig fra andre produktmærker inden for maskinkontrol og maskinstyring. Vi har ingen abonnementsordninger, som koster entreprenøren penge hvert år. Når man køber Moba, er man sikret gratis opdatering af programmer og samtidig telefonsupport. Vi kan også afhjælpe eventuelle problemer pr. fjernkontrol ved, at maskinføreren logger på internettet. Derefter går vi direkte på kundens skærm og ser, hvad problemet er”, forklarer Jesper Lindskov.

 

Universelt system

”Vore 3D-systemer er designet til at køre med totalt åbne fil-formater. Der er ikke hemmelige systemer og koder, men et universelt fil-system, som alle kan bruge. Vi satser ikke på besværlig teknik, men på vores gravesystemer og formandsløsninger”, siger salgschef Jesper Lindskov.

Mobas gravesystemer er i øvrigt udstyret med en ekstra portion sikkerhed i form af tre års garanti på både hardware og software. Produktprogrammet omfatter løsninger til gravemaskiner ned til ét tons, og den danske Moba-afdeling har også monteret GPS på rendegravere.

 

Billedtekster:

1.

Jesper Lindskov – yderst erfaren mand, når det gælder maskinkontrol og maskinstyringssystemer. Han har været i front for tyske Moba, siden mærket kom til Danmark for mindre end tre år siden.

2.

Nyeste mand hos Moba, Benjamin Ellegaard, tog med chefen på dyrskue i Odense for at præsentere Moba. Benjamin Ellegaard er uddannet entreprenørmaskinmekaniker og er til både salg og service hos Moba.

3.

Jesper Lindskov og Moba byder på en række avancerede både 2D og 3D-løsninger til såvel store som små entreprenørmaskiner. Salgschefen havde et udvalg af løsninger med rundt på landets dyrskuer.

Ls mere p

Mske er du ogs interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk