Artikel fra september 2022
Læs hele avisen

Næste generation melder klar i Lødderup

13-09-2022
Del artikel på



Niende udgave af Kirkegårsmessen blev en ny succes - Ny graver og hans medhjælper fører messen videre

De er gode til at holde en kirkegård i perfekt stand. Men i 2005 begyndte de at demonstrere, at de også har andre talenter. Kaj Emil Pedersen, Jørgen Toft og Ena Fuglsang er trekløveret bag den efterhånden traditionsrige Kirkegårdsmessen ved Lødderup Kirke på Mors. Og selv om pensionsalderen har indhentet dem, fortsætter messen. I år var niende gang, kirke- og kirkegårdsansatte og menighedsråd fra nær og fjern stævnede mod Limfjordsøen. Når der bydes til 10. gangs jubilæum i 2024, er nye kræfter klar til at tage over.

Kaj Emil Pedersen har været primus motor for messen. Nu har Tobias Jensen tager over som graver ved Lødderup Kirke sammen med gravermedhjælper Pernille Nielsen. De er også klar til rollen som messe-arrangører.

”Det er dejligt, at Kirkegårdsmessen kan fortsætte og er i gode hænder. Det giver ro i sindet, når vi gamle trækker os tilbage. Men jeg har lovet at give en hånd med, hvis der bliver behov”, sagde Kaj Emil Pedersen med et grin og afslørede, at den gamle cirkushest ikke helt forlader manegen.

Besøgstallet på Kirkegårdsmessen er stort set konstant. Omkring 1000 kom til Lødderup for at se på maskiner og grej til kirkegårde og kirker, og samtidig give travlhed hos pølsemanden og producenterne af ribbenssandwich.


Billedtekster:

1.

Primus motor bag Kirkegårdsmessen Kaj Emil Pedersen flankeres af efterfølgerne i rollen som messe-arrangør, graver Tobias Jensen og gravermedhjælper Pernille Nielsen, som er på vej på barsel.

2.

Masser af interesse for maskiner og grej, der kan lette det daglige arbejde på kirkegårdene. Her hos Sønderup Maskinhandels stand.

3.

Vejret er som regel altid i topform, når kirkegårdsfolket stævner mod Lødderup Kirke på Mors.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk