Nellemann bygger ved Ringsted og får Kärcher

03-06-2022
Del artikel på

Holder er overtaget af Kärcher – så nu har Nellemann to brands i stedet for ét

Nellemann Machinery rykker fra Amager til Ringsted, hvor et nyt byggeri på en 20.000 kvadratmeter stor grund ventes at stå færdigt i 2024. Flytningen er led i en strategi om at komme tættere på kunderne ved at samle alle aktiviteter øst for Storebælt. Det kommer til at ske i det nye Business Park Ringsted tæt på motorvejen.

Dermed rider Nellemann Machinery samme vej som en række af andre entreprenørmaskine-firmaer. I forvejen er blandt andre Scantruck, Helms TMT-Centret, Reesink Construction med JCB, Hydrema, Ljungby og Semler Agro på plads, og S. D. Kjærsgaard er i færd med at bygge.

 

Kärcher og Holder sammen

Allerede nu skal Nellemann Machinery imidlertid til at rokere rundt på maskinerne. De to tyske maskinproducenter Kärcher og Holder er nemlig gået sammen, efter at Kärcher har overtaget Holder. Det betyder, at den danske importør kan tilbyde løsninger på tværs af de to brands produktporteføljer.

”På den korte bane er det de samme maskiner og de samme mennesker, vi arbejder sammen med på begge brands. Holder kom til landet i 1985 og er dermed det brand, der har været længst på det danske marked. Holders brand skal i første omgang køre selvstændigt videre, men sammenlægningen skal skabe et stærkt samarbejde mellem de to fabrikker og skabe synergier”, forklarer Flemming Christensen, som er produktansvarlig for Kärcher og Holder hos Nellemann Machinery.

Den danske forhandler er den eneste private distributør udenfor Kärchers egne salgsselskaber, og Nellemann Machinery har valgt at videreføre Kärchers strategi på det danske marked.

 

Billedtekst:

Holder og Kärcher sikker hovederne sammen, og dermed får Nellemann Machinery som dansk importør to brands i stedet for ét.

Læs mere på

Måske er du også interesseret i..

Maskin- & Materiel Magasinet · Telefon 20 86 44 99 · E-mail: redaktionen@mmm-online.dk